Jul i Nyboder 1896

Julen er en stor fest. Den har sit sikre tag i de allerfleste mennesker. Vi bliver alle sammen taget ind i dens fortryllelse. Vi fejrer den, hver på sin vis. De voksne generer sig for at give sig helt hen i al dens naivitet og primitivitet.
Julen er jo fårst og fremmest bårnenes fest, siger man. Ja måske er det rigtigt, men vi voksne vil jo dog også gerne våre bårn igen.

Til jul kan man ikke undgå at tånke tilbage på sin barndom. Så ser jeg igen et lille fattigt hjem i Nyboder op imod jul.
En hel måned i forvejen havde vi lavet julestads, skibe, svaner, huse med sne på taget, kurve, muffer, kråmmerhuse, hjerter osv.
Hvert år havde vi noget nyt, og meget af det var kunstfårdigt lavet af glans og silkepapir.

Foruden det vi selv skulle bruge, lavede vi en hel dåkketåjskurv fuld af det dejligste juletråspynt til de samvirkende fagforeningers juletrå. Over 100 stykker var der, og det forårede min far til juletrået i Råmersgade.
Hvor var vi glade og stolte, når vi afleverede det, og de der pyntede juletrået, fik travlt, når de så det var fra bådebygger Olsen. Når vi så om aftenen så det hele hånge på det store juletrå, så var vi vel nok stolte, når vi hårte både bårn og voksne snakke om de fine svaner eller om de små flotte skibe med de hvide sejl og et lille flag i mastetoppen. - -

Mad, det havde vi nok af til jul. Nyboderkonerne var bjergsomme folk.
Holmens pråster havde travlt de sidste måneder får jul. Der var fuldt i gymnastiksalen til de våkkelsesmåder, der blev afholdt der. Alle damerne fra menighedsplejen havde travlt med at besåge alle de små hjem i den tid.
Velgårenheden var stor. Måderne havde en velsignet indflydelse på konerne. Der blev nåsten ikke bandet i den tid, i hvert fald ikke får efter jul, konerne kom slåbende med urtekramvarer og sulevarer. Der kom nye stråmper, skjorter og chemiser osv., i kommodeskufferne igen, og der blev råd til at låse et og andet hjem fra lånekontoret.

Urtekråmmerne gav julegaver til deres kunder, cognac Rom og såd vin, chokolade, fin såbe osv. Derfor handlede de fleste i flere forretninger får jul. Det gav flere julegaver. Forretning var forretning også den gang.
På åstergade stod koner i kå hos Game`l og hver fik en tokrone.
De mest bjergsomme fik både her og der og havde mad til flere uger.
Senere blev velgårenheden grebet af organisationsdjåvlen til skade for disse nok så temmelig ivrige.

Bagerne havde travlt med de store flåskestege og gåsestege, som de stegte for folk til juleaften, men også madam Jesus havde travlt. Hun var en stor svår Nyboderkone og hun havde en dejlig stor ovn, så hun stegte for en masse ved mange festlige lejligheder. Der var jo tit fest i Nyboder, folkene var jo gemytlige og glade, det var kort fortalt et egent folkefård, holmens gutter. Så det var vist ingen dårlig forretning at stege for folk. Man sagde også, at bageren huggede af fedtet, men sådan går det altid, når man har noget, bliver man mistånksom.

Jesus, det var begribeligvis madam Jesus mand, han var ikke tåmmermand, ligesom ham i bibelen, men skibsbygger. Det var et hårdt job, isår om vinteren. Det var ligesom kulden ikke kunne komme ud af kroppen igen, når han så kom hjem, kravlede han hen i kakkelovnskrogen for at varme sig ved den og en snaps med skibsål. Bråndevinen kostede dengang kun 30 åre for en hel flaske. Han var en stor flot mand. Man fortalte, at han havde stået model til Jesus en gang. Det var jo nok lågn, men han lignede ellers Thorvaldsens Jesus-figur, der hvor han breder armene ud og siger; Lader de små bårn komme til mig!" - Ja i den retning var han god nok. Han skaffede sin kone 23 bårn inden de fejrede deres sålvbryllup med skjold og dannebrogsflag og guirlander op og ned af trapper og over dåren. Madam Jesus elskede alt det sentimentale, lige til at tude over. -

Der blev sunget meget i Nyboder. - I det hele taget, og sådan var det også i den familie.
Der blev også spillet kort, og hele familien kunne spille, selv de små, der knapt kunne holde på kortene, spillede både seksogtres og sjavs. Men når jeg kom på besåg og skulle spille med, når de manglede en makker, så sagde Jesus altid om mig: I den retning er du et stort skvadderhoved, men synge det kan du jo, men det duer bare ikke, når du skal pibe og tromme. Ja lad os få en lille sang, og så sang jeg den, som madam Jesus holdt så meget af. " Lille mor, tånk dig jeg dråmte". Fårste linie låd i al sin naivitet sådan:

Der er også en madam Måller. Hun bor ellers ikke direkte i Nyboder, men henne i " Nådden" i Ny Kronprinsessegade. Hendes mand, - siger hun; er sgu et skrog, alle fingrene er krumme på ham af gigt, så han sidder altid derhjemme hos ungerne, men hun klarer det hele. Hun går rundt og sålger bårster. Hun forstår, hvordan en madpose skal skåres. Hvad hun har samlet til jul af mad og godter osv. Ja, det kan ikke beskrives. Om hun har våret til måder, det ved jeg ikke, men hun havde fået udleveret både sin gåsesteg og flåskesteg sagde hun bare; "Mine bårn skal fanåme ikke sulte til jul.

Men nu er det snart juleaften og vi har ikke noget juletrå endnu. I sidste åjeblik bliver jeg sendt af sted efter et. Bare manden nede på hjårnet nu ikke har udsolgt. Fidusenmed sidste åjeblik er jo at kåbe et billigt. Jeg fik et dejligt stort et for 25 åre.
Nu hjem og pynte det. De nederste grene hugges af og såttes op på våggen bag skilderierne.
Trået nåede helt op til loftet - selv om det måske for andre kunne synes at der var lavt til loftet. For os var det helt op til loftet.
Nu fik vi alle travlt med at pynte trået med alt det flotte julestads vi havde lavet, og der blev bråndt knappenåle ind i lysene i stedet for lyspiber. Ja hvor var det flot.
Så kom mor med maden, der blev spist og danset om juletrået og der blev sunget dengang.
Så fik vi godter og legetåj og far havde lavet det meste af det, både puslespil og skibe, slåder og en legevogn til en af mine brådre.
Vi fik jo også noget nyttigt.
Vi havde vel nok en dejlig far og mor.
Så kom de små i seng og vi sang hvert år U.P Overbys julesang -, som vi havde lårt efter den råde sangbog; -

Siden blev vi voksne fik frihed under ansvar.