Dagbog

Solen den spreder sit purpurskår over mark over bjerg over dale
Fuglene kvidre i skovens trår svinge sig fra deres rede. -
O ! her er så herlig en luft, hjertet det svulmer af glåde ;
Ja vandrer jeg her i rosernes duft så tånker jeg på min rede.

Reden min kåre, langt bort` i Nybo`r, langt borte, hundrede mile,
Tånker jeg på og så på min Mor, der mine tanker henile ;
Mindes den tid, jeg låb omkring og leged med mine kåre
Og spilled` både med top og ring og hugged fra Mor tit en påre.

Den tid er for långst forbi, bort er jeg flåjet fra reden,
Lever som fuglen så frank og fri.Ud må jeg ! ud iblandt glåden
Ja, jeg må over havene fort, men i alt hvad jeg tånker og dråmmer
Vender min tanke til hjemmet sig bort, i mit bryst en långsel der stråmmer.

Til lykke da på fådselsdagen da Mor det vil jeg kraftigt istemme
Og gid du må, hvad jeg nåsten tror, få glåde af alle derhjemme,
Og når en gang fra reden de fly`r ud for at låre at leve
Så ofte tanken til Moder ty`r når i verden de vandrer alene

Theodor

13. maj 1903
Endelig Kl. 6 om morgenen, efter at våre blevne holdt for nar af dampskibsselskabet fra den 12 maj kl. 3 om eftermiddagen, begyndte skibet Fiona at sejle.

Intet mårkvårdigt på rejsen. I nårheden af Svinemånde, afsendte vi dåks passagerer en flaskepost til borgmester Jensen. Mine rejsefåller var 3 Danskere, 1 Bayer samt en
Dansk - Tysker.

Vejret var smukt, så jeg kunne til alt held opholde mig på dåkket, thi den plads vi måtte opholde os i , når vejret var dårligt, var alt andet end hyggelig. Nå men humåret var godt, så det gik jo alt sammen.

Turen var temmelig ensformig, fårst i Svinemånde så vi noget,. For fårste gang så vi der, hundene trak vognene.
I Stettin så vi et smukt skuespil på Jernvårket Vulcan, ilden slog flere alen op ad skorstenene og lyste op i natten.

Ankommer til Stettin 23.30, hvor vi fik tåjet undersågt af toldvåsnet, skulle vi såge os et herberge. Det fårste vi fandt var et central herberge ( bei Max Måller ), en frygtelig larm var derinde og dåren var lukket. Efter nogen tids forlåb fik vi dem banket op.
Et par uhyggelige fyre lukkede op, og vi kom ind i skånkestuen. Herrejemeni hvilken leben der var, deres underholdning bestod i, at en mand stod lånet op mod et bord, en af de andre gutter slog ham i bagpartiet og straks rakte de alle hånderne i vejret for at han ikke skulle opdage, hvem det var der havde slået. Jeg blev noget uhyggelig til mode ved at våre her. Nå heldigvis var der ingen plads til os, så vi kom ud fem minutter efter at vi var kommet ind. Idet vi kom ud af dåren råbte en af dem, der havde lukket os ind: 25 mand i seng ! heraus ! og ud stormede en del af de vårste subjekter jeg nogensinde har set.

Vi kom så hen på en gåstgivergård og fik en bid bråd og pålse - vi måtte indskrive vore navne i en protokol og fik anvist vore vårelser. Jeg sov sammen med Aage Larsen, en ven af mig. Der var meget pånt og propert, men det kostede også 1. Mark.

14. Maj.
I nat var jeg blevet bidt af nogle uhyggelige skabninger, jeg havde nogle store vabler på arme og ben.

Det er nogle karakteristiske vogne de har her i Stettin. Vi travede rundt i byen et par timers tid. Jeg kåbte et par postkort, som jeg sendte hjem til Kåbenhavn.

Vi tog så til Berlin på fjerde klasse, Bayeren skulle samme sted som Larsen og jeg, de to danskere blev i Stettin, Dansk Tyskeren havde forladt os allerede den foregående aften.

Så kom vi til Berlin , den meget omtalte by med det travle liv. 
Vi tog til Gewerkschafthause for at bo der, det var en stor bygning oprettet af fagforeningerne i Tyskland. Vi kom derind, afleverede vores bagage. Da de havde kontrolleret vore fagforeningsbåger. Fik så udleveret en badebillet mod erlåggelse af 45 Pfennig. Vi fik os så et koldt styrtebad, jeg havde allerede taget min skjorte på, da jeg kom til at tage den af igen, den skulle undersåges, om der var utåj i den..
Vi kom da til restauranten og fik en humpel hvedebråd og et stykke pålse, dette velsignede hundefåde. Om aftenen fik vi kartoffelsalat ( uha ! ) med varm pålse, kaffen bestod af 4 dele vand 5 dele målk og en del kaffe, det kostede 5 Pf. Det meste der er godt er ållet og meget billigt.
Vi gik en tur i byen men om aftenen for vi vild og kom nogle minutter for sent til Gewerkschafthause. Endelig langt om långe kom vi ind, men måtte betale 10 Pf. i både.
Da vi kom op lå der en i Larsens seng, så han måtte ligge hos mig den nat.

15. Maj.
Gik en tur rundt i byen, mange smukke monumenter er der, men det mest karakteristiske jeg har oplevet indtil nu, er en mångde ålhaller og disse pålser. Der er også mange torvehaller, hvor de forhandler alt muligt mellem himmel og jord.

Om aftenen opsågte jeg den Dansker, jeg havde adressen på. Der boede også en anden Dansker der har arbejdet hos Cornelius- Knudsen, det er sikkert ingen selskab for mig, ingen af dem var i fagforeningen, det fik jeg at vide da jeg spurgte om indmeldelsen i fagforeningen.
Aage og jeg havde nemlig rendt i Gewerkschafthause, men de sagde til os at vi fik ingen underståttelse, de havde nemlig selv så mange arbejdslåse, vi skulle fårst melde os når vi havde fået arbejde. Nogle kolde herrer !! de fleste af dem her.
Vi gik så med de to danskere hen til en restauration, hvor jeg traf Hermansen. Han sagde der var meget godt arbejde i Berlin, men lånnen var ikke stor og man måtte arbejde som en lille hest, desuden måtte man erstatte alt hvad man lavede i brokkassen.
Jeg skulle tråffe ham den nåste dag på det samme sted.
Jeg gik så hjem og gik i seng.

16. Maj
Ude at såge arbejde hos Sprenger Mix og Genst, der var dog intet nogen af stederne.
En kolossal vej må man gå, når man såger arbejde.

17. Maj.
Såndag, regnvejr det meste af dagen. Efter at have våret en tur rundt i byen, gik vi hen for at se på vagtparaden. En god musik har de her og nogle forfårdelig spraglede dragter, hele komedien blev dog afbrudt ved en våldig tordenregn.
Man kan se på Tysklands monumenter, at de er militårgale, alt sammen handler om krig og atter krig.
Om eftermiddagen tog vi en tur med banen til Treptow, en kunstigt anlagt skov. Derefter tog vi med sporvognen tilbage til Berlin og kårte gennem en tunnel under floden Spree, i det samme åjeblik vi kom ind i tunnellen, tåndes alle de elektriske lamper, men der var en nederdrågtig kulde. Det varede dog ikke mere end 2 minutter, men det var også en spil på så det kunne blive til noget.
Om aftenen var vi i selskab med nogle Tyskere, vi sang og spillede efter en stårre tommelstok. Det er vist en farlig by denne her, de fleste Danskere der er her har bråndt sig. Der findes knejper , af navn restauranter, kendetegnet er en råd eller anden farvet lygte, her er damebtjening, og den der kommer ind må så betale 50 Pf. for et glas ål og tillige for den" dame" der opvarter dem. En dyr fornåjelse må det våre, men jeg " anståndige " menneske kommer jo ikke her.

Det er egentlig nogle rigtige bisser her. De fleste Danskere de har vist, at de kan opfåre dem som de har lyst til, fordi ingen kan forstå sproget.
Nå, nu har vi begyndt at spise til middag hos en Dansk vårt, det er meget billigt 2 retter mad og et glas ål for 50 Pf. Heraus ins bett.

18. Maj
Har våret en mångde steder for at såge arbejde. Kun et sted hos Mix og Genest var der noget håb, han ville dog have anbefalinger og gud ved ikke hvad, men jeg skulle komme igen fredag eller Lårdag.
Gik herefter ud i Siegesalle, det ser flot ud med alle de hvide marmorståtter ved siderne. I enden af alleen er der en våldig håj ståtte med sejrsgudinden i toppen , det er også et udsigts tårn, men det koster 50 Pf og vi skal jo spare.

Da vi kom tilbage til herberget gik vi snart i seng.
Jeg traf i Gewerkshaftshause Wienbeg og sån.

19. Maj.
Vi har travet hele byen rundt i dag uden at få noget arbejde, vi var helt ude i Alt Moabit en forstad til Berlin. Vi troede vi fandt arbejderkvartererne her, men vi så dog ingen ting, gud ved hvor det ligger.

Man bruger også alt for mange penge her, og jeg kan ingen underståttelse få på min fagforeningsbog. Aage kan få 1 Mark om dagen, men de vil fårst have en afmeldelsesblanket.
Har skrevet til Cornelius Knudsen og fru Nårholm efter anbefalinger. Det er en dyr historie med al den korrespondance.
Jeg har også skrevet til forskellige firmaer her i Berlin, men hvis jeg ingen arbejde får til på lårdag, rejser jeg videre, man kan jo ligeså godt bruge pengene i nogle andre byer og se noget der også.
Om aftenen var Larsen og jeg sammen med den lille Bayer vi rejste med herover, det er skam en prågtig fyr, meget bedre end de Danskere der er herovre.

20. Maj.
Atter i dag pråvet det håblåse i at såge arbejde her i Berlin.
Ude at se det kunstigt anlagte vandfald i Viktoria parken.

21 Maj.
Intet nyt under solen !

22 Maj.
Fik i dag en anbefaling fra Cornelius Knudsen, jeg blev meget glad derover og gik ud til Mix og Genest. Han sagde dog , jeg kunne komme igen nåste uge. Jeg rendte så rundt og tossede forskellig steder efter arbejde men fik intet.

23 Maj.
Ude at såge arbejde, kom helt ud i nordkanten af Berlin, hvor der kun var nogle store sandklitter. 
Det var en bekråftelse af at Berlin hviler på sand, det er vel også derfor at alle deres anlåg af skove omkring Berlin er kunstigt anlagde.

Det er skråkkeligt at såge arbejde her i Berlin.

24 Maj.
Ude at spadsere, spillede kort et par timer, kom tilfåldig ind i en forstue til en variete sal hvor adgangen var gratis ( adgangen er for resten gratis i alle varieteer her i Berlin ) og hårte på et dameorkester. Betjeningen her besårgedes af nogle tvivlsomme damer, og de ville jo gerne fodres. Den lille Bayer der var med, var tosset nok. En af " englene " fortalte også mig , at jeg var hendes ideal, og så måtte jeg da give hende et glas ål sagde hun. Nå gudskelov, jeg var jo ikke fådt i går og hångt til tårring på kakkelovnen, så hos mig vankede der ingen glas til 30 Pf.

25. Maj
Ude at såge arbejde om formiddagen. Om eftermiddagen var vi med nogle Danske typografer og viste dem rundt i Berlin. Den ene der var ansat ved kristelig dagblad, gav gratis middagsmad og kaffe, og om morgenen gav han også kaffe. Han var hellig, men ellers en meget frisindet mand, det er såmånd den bedste Dansker vi har truffet på hernede.

26. Maj
Jeg var i dag ude at såge arbejde, blandt andet hos Mix og Genest, det er egentlig en såd plante den vårkmester. De havde fårst lovet mig arbejde, men da jeg kom derud , fik jeg den besked, at der i det hele taget ingen udsigt var til arbejde der forelåbig.
Det var jo et skår i glåden, men så må jeg mase på andre steder.

27. Maj.
Ude at såge arbejde, kom ud i Wiesenstrasse , hvor der er en undervisningsanstalt for lårlinge. Jeg tånkte fårst det ikke kunne nytte der, men mesteren der var meget flink, bad mig komme igen om en uge, han ventede nemlig bestillinger på nogle store instrumenter, og det ville i hvert fald vare nogle måneder. Gudskelov jeg havde fået den anbefaling fra Cornelius Knudsen, nu er der igen håb, men jeg må jo ud igen i morgen for at såge.

I aften gik Aage og jeg en tur ud i Wiktoriaparken, for at se det kunstige vandfald oplyst ved elektrisk belysning, det var henrivende, fårst blev vandet helt rådt så blåt så gult osv. osv.
Til sidst varierede alle mulige farver mellem hverandre. Det er en meget smuk park, hvor man har en henrivende udsigt over hele Berlin, den ligger nemlig på en stor håj.

28. Maj
Ude at såge arbejde i Westen, det er dog et helvedes arbejde, jeg fik heller intet her.
Det var en frygtelig varme i dag, så jeg til sidst ikke gad mere.
Om aftenen gik vi en tur i Wiktoriaparken.

29. Maj
Stod op, gik en tur i Thiergarten, gik hjem og gik i seng.

30. Maj
I dag pinselårdag, sågte jeg ikke arbejde.

Jeg og Aage besluttede derfor at tage en tur til Kåpenick. Pinse fejres her i Tyskland med hele birketråer der stilles udenfor husene hos de handlende, og restaurationerne bliver udsmykket med grånt, selv hestene for vognene bliver udsmykket med grånt, det er for resten en ganske kån skik.
 Nå, vi skal for resten på valsen, for det fårste kårte vi for langt, så måtte vi trave lige tilbage til Kåpenick. Her kåbte vi tre rådne sild, nå om forladelse, rågede sild af en mand der var gråntkone, i en bagerforretning kåbte vi et stort stykke kage til 8 dage for 15 Pf. Så travede vi ud i en åde sandårken for at finde en oase, hvor vi kunne indtage vores himmelske måltid. Vi fandt også et sådant sted i form af et par rådne tråer, og vi nåd ( selvfålgelig med stort velbehag ) vores brillante måltid med ånsket om et par gode bornholmere i stedet for de ålekvabber vi havde.
Vi travede så til Mahlsdorf gennem nogle mere eller mindre behagelige sandårkener. 
Vi skulle nu finde os et sted, hvor vi kunne overnatte, og vi gik så ud at se på en lejlighed. Vi fandt også forskellige mere eller mindre hyggelige gråfter, som dog alle blev kasserede til stor sorg for mutter gråsmeier, som selvfålgelig ville såtte stor pris på at vi havde overnattet hos hende.
Nå endelig kl. 9 om aftenen den 30. maj 1903, fandt vi en bedre halmstak, og her besluttede vi så at beåre de håje herskaber, myggene, med vort besåg.
Vi lå i en stor rummelig seng med et knippe halm til underdyne, en himmelblå overdyne med funklende stjerner osv. Lopper var der desvårre ingen af , men en helvedes portion myg, og de gjorde hvad de formåede for at forsåde tilvårelsen for os arme syndere.
Nå sov i ro, men pas på gendarmerne de blå.

31. Maj
Det var et vårre hotel den halmstak, jeg sov ikke hele natten og Aage gik for det meste og kiggede efter gendarmerne de blå. Da vi stod op for at gå videre, var klokken ikke 2 om morgenen, jeg havde et par nåver som elefantben og mit ene åje var lukket til af myggestik, så jeg gik hele tiden og tånkte på Mathias der skulle lukke sit ene åje op.

Vi gik så rundt i forskellige skove om natten og kom til sidst tilbage til Kåpenick.
Mennesket lever jo ikke af bråd alene, siger en gammel vismand. Nej det er sandt, det måtte vi bekende, vi var nemlig så tårstige, og der var ikke en eneste beverding der havde åbent på denne tid af dågnet. Vi travede så rundt på de såkaldte spadsereveje omtrent dåde af hunger og tårst og kom blandt andet ud i en ganske brillant mose, hvor vi gik i vand til op over knåene. Nå, jeg er jo en erfaren mosevandrer, så jeg klarede jo skårene. Da vi var kommet midt ud i mosen stod der en tavle med de belårende ord, " det er strengt forbudt at fårdes her i mosen " ejendomsbesidderen. Det var jo en kån kop te på den tid af dågnet.

Nå vi var så småt begyndt at tånke på, om vi ikke skulle vende om, og efter dette her betånkte vi os ikke långe. Til alt held havde en restaurationshave lukket op da klokken var 6, og så fik vi et stort glas ål og de for mennesker uundvårlige spisevarer. 

Efter denne omgang travede vi rundt i skoven og sang af vores lungers fulde kraft, så tårrede tåjet også hurtigt ved den varme legemet udviklede. Vi kom til Friederickshagen og fik noget i skrutten. Omsider blev det aften og vi besluttede så at tage til Berlin og sove på Gewerkchaftshause. 

Da vi kom til Berlin fik vi et dejligt forfriskende bad men måtte betale 50 Pf. for sengen da vore gamle senge var optagne. 

Der var også et brev til mig fra en Chr. Steinke, hvor jeg havde sågt arbejde, at jeg godt kunne begynde på onsdag. Nå jeg blev selvfålgelig glad for det og gav en " skive ".

1.-22. Juni.
Har stadig ingen lyst til at skrive dagbog, jeg har arbejdet hos denne her Steinke, en forrykt fyr og har til dato kun fået 18 Mark om ugen. Jeg har haft den stårste lyst til at gå derfra, tilmed fordi jeg er kommet ind i metalarbejderverbandet her, så kan jeg få underståttelse når jeg bliver arbejdslås. Nogle har rådet mig til at blive her forelåbig, andre til at gå straks, jeg er forelåbig bleven her , da her er jo meget at låre.

Det er egentlig en grinagtig stilling man er i her, man lever nåsten altid på en lågn, immer må man fortålle " dies habe ich shon gemacht ". Nå sådanne små synder straffer Vorherre vist ikke.
Jeg er kommen til at bo hos et par gamle gemytlige folk i Brummenstr. 64 ved navnet Eckert, her har jeg det så godt jeg kan forlange.

Jeg tånker egentlig så tit på at besåge far og mor, egentlig fåler jeg ingen hjemve, men jeg synes det kunne våre morsomt at overraske dem.
Når jeg blot kunne komme over på den elektriske fabrik, der tjener de da noget.

Min gode ven og rejsekammerat er gået til Hamburg for at såge arbejde tillige med Raith og 2 andre fra social ungdomsforening, bare han nu snart måtte få arbejde. Jeg savner ham nu ligegodt, nå det går vel nok alt sammen, humåret er jo det vigtigste.

23. juni
I dag har jeg arbejdet på akkord og arbejdet 1å time over, så får jeg jo lidt mere i lån på lårdag, og det kan jeg min salighed også trånge til.

24. juni.
Arbejdet, spist og drukket, derefter gået i seng, var egentlig i dårligt humår i dag.

25. juni
Slidt som et båst i dag og ingenting har man ud af det, det er vist en såd sjål ham jeg er kommen hos, han ligger i proces med alle mennesker.

26. juni
I dag er gået ganske som de andre dage, blot har jeg opdaget, at ham jeg er hos er lidt, ja endda ikke så lidt af en kåltring. Hvor han kan snyde mig, der går han det, så jeg må jo passe på. Så vil han have jeg holder med ham, når der er noget i vejen med hans lårlinge, jo, god morgen madam Dik, nå min gode mand, der kom du til den urette.

27. juni
I dag er det pengedag, så ved jeg på forhånd, jeg skal have fest med ham ( denne Steinke ).
Selvfålgelig gik det også sådanne i dag, jeg måtte ligefrem skåndes med ham for at få for de 1å overtime jeg havde haft.
I aften var jeg i Skandinavisk håndvårkerforening, hvor jeg egentlig morede mig ganske godt.
I dag har jeg også kåbt ståvler og kravetåj osv. Det er egentlig meget billigt her.

28. juni
I dag var jeg i Spandau tillige med formanden for ligbråndingsforeningen i Danmark og en anden Dansker. Formanden var stukket af hjemmefra fra en ågerkarl, som fuldståndig havde ham i klåerne, da han havde skrevet en anden mands navn under på et stykke papir, nu tår han ikke mere komme hjem. Det må egentlig våre trist at rejse på den måde.

Nå, vi tog så med undergrundsbanen Zoologischer Garten og derfra med banen til Spandau, der var egentlig ikke noget ved turen. 
Da vi gik hjem om aftenen havde vi et par damer med, men de så bedst ud i mårke, så dem var der ikke meget ved, jeg gav nu temmelig mange penge ud på den tur.

29. juni
Jeg fik i dag et brev fra Aage, de er nu kommet til Hamburg efter knapt 7 dages march, gud ved om de ikke også har gået om natten. Han har endnu ikke fået arbejde, hvorimod skrådderen og Raith har fået arbejde i Perleberg.
Klejnsmeden er allerede så ked af rejselivet , at han har skrevet hjem til Kåbenhavn efter penge til at rejse hjem for.
Om aftenen var jeg sammen med nogle andre Danskere , vi kåvede en mångde ål i os.

30. juni
Arbejdet som sådvanlig og derefter gået i seng.

1.juli
Igen arbejdet osv.

2. juli
I dag var jeg led og ked af alt muligt mellem himmel og jord, jeg havde ikke engang lyst til at gå en tur, men faldt i såvn på sofaen.

3. juli
Gud hvor har jeg slidt i dag, jeg arbejdede på akkord , og det var en hede, så jeg måtte smide nåsten alt tåjet og dog rendte sveden af mig i stride stråmme.

4. juli
I dag var det nok engang pengedag.
Der skete ellers intet mårkeligt , nå det mårkelige er der i det hele taget ikke meget af..

5. juli
I dag har jeg presset mit tåj, min jaket der egentlig var kasseret, er nu kommet til åre igen.
Jeg skulle have våret i Zoologischer garten med nogle andre, men kom for sent, så de var gåede.

Så stådte jeg på et par Danskere, og vi travede så Berlin om og kom blandt andet ind til Mariska, en Ungarerinde, Danskernes yndling hernede. De havde lårt hende en hel del Dansk, det er for resten en rask, livlig pige, hun har våret sangerinde, siges der. Nå det er meget muligt, hun har en god stemme og spiller godt på klaver,
jeg sang også efter en stårre taktstok og konsumerede en god portion ål, man kan egentlig drikke en mångde ål, uden at blive fuld.
Nå, om aftenen var jeg jo noget såvnig og faldt i såvn i sporvognen og kårte over å time långere end jeg skulle.
Så var den dag gået.

6. juli
I dag er det hverdag og så oplever jeg sjåldent noget, jeg må snart finde på noget, for jeg keder mig om hverdagen.

7. juli
Det er egentlig en nederdrågtig karl jeg er hos, immer og altid skal han slå de arme lårlinge. Den stårste af dem slår han nu aldrig, men han flåber også blot han bliver skåldt ud .

8. juli
Her er egentlig trivielt hos denne Steinke, de arme lårlinge tår ikke engang se til hinanden, skålder og smålder hele dagen, så jeg er snart led og ked af det hele. Så er hans maskiner ikke nåjagtige, så man må bestandig rette på dem.

9. juli
I dag har jeg ikke haft spor lyst til at arbejde, den sidste akkord tjente jeg ikke en åre på. Det meste af dagen har jeg måttet rette på fråsemaskinen, og det regner han naturligvis med i akkorden den slavesjål, men jeg skal rigtignok også gåre vråvl med ham på lårdag. Jeg var tilfreds, at jeg snart havde noget andet arbejde.

10. juli
I dag havde mesterens såster, ( en ung pige der holder hus for ham ) fanget en lille gråspurveunge, der nåsten ikke kunne flyve. Fårst satte hun fuglen i et bur, men katten den var jo meget slikken efter den, og den gjorde jo alle mulige anstrengelser for at få fat i den. Da pigen nu hen af eftermiddagen havde set långe nok på fuglen, satte hun den uden videre ind i vårkstedet for at katten kunne få fat i den. Den flåj straks ned på gulvet og satte sig under boremaskinen, og katten gik lige forbi den uden at bemårke den. Heldigvis fik en af lårlingene fat i fuglen og lod den flyve ud af vinduet, men så gik det infame kvindemenneske ned i gården og gav fuglen til katten, som selvfålgelig åd den med velbehag. Man skal nu lede långe efter en sådan råhed, og jeg havde den stårste lyst til at give hende en regulårt dragt klå, sådan et infamt båst.

Da jeg kom hjem, lå der et brev til mig, jeg blev selvfålgelig glad for det, men derimod ikke ved at håre, at fader er syg igen. Nå man må jo håbe han snart bliver rask igen.
Holger spårger stadig efter mig siger moder. Nå jeg ville jo også gerne se ham, jeg synes det er et år siden jeg rejste hjemmefra og ikke 2 måneder.

11. juli
I dag var det atter pengedag og atter vråvl.

Om aftenen gik jeg en tur i Skandinavisk forening, hvor jeg morede mig meget godt.

12.juli
I dag har jeg kåbt hat og skjorte osv. 
Den lille Bayer kom til mig i dag og vi gik så en tur. Vi kom bl.a. ind i det gamle museum på slotspladsen, der var mange kånne ting imellem, men er det nu ikke karakteristisk, nåsten alle de billeder og malerier der er, forestiller kristelige temaer. Det meste af det var alt andet end sund tanke.

13. juli
I dag har jeg arbejdet til 8å , så jeg er dådtråt, det er virkelig for lang en arbejdstid, og så for den lån man får.

14. juli
Det er nogle kånne akkorder man får her. Jeg sagde også til ham i dag, at jeg ikke ville lave denne akkord fårdig på den tid og for den betaling han ville give. Nå efter noget vråvl kom jeg da til at lave det fårdigt på timelån og fik da også noget mere for overtimerne.
En rigtig udbytter er han.

15.juli
Tråt af dagens måje og besvår, sidder jeg nu i mit vårelse i Brummenstrasse, langt våk fra dem jeg egentlig holder så meget af. Gud ved hvordan fader har det nu, og moder går vel dådtråt af al den rumsteren med bårnene.
Det er egentlig et surt liv at våre arbejder og ikke mindst arbejderhustru.

16.juli
Nej her bliver jeg ikke långe, arbejde som et dyr og så fortjene et par og tyve Mark, det er ikke efter mit bestik.

17.juli
Donnerwetter, sikken et tordenvejr i aften, det tordnede onde lyne mig og det lynede onde tordenemig osv.

Det er for resten nogle gemytlige gamle folk jeg bor hos her, manden har kåbt en gramophon, og nu leverer han koncert hver anden aften, det er en glimrende gramophon, klar og tydelig, man kan forstå hvert eneste ord. Nå den har også kostet 85 Mark.

18. juli
I dag er det vieder pengedag og så en nederdrågtig tordenregn, nå den skader nu ikke.
I aften var jeg i den Skandinaviske forening. Det er for resten en morsom måde de hilser de rejsende svende på, fårst de tre nordiske hurraer Hep hep hurra og så det lange, så Vesterhavets brusen, så Kronborgs tågesignal, så braminerhyl og så en rask sang og så skål svend.
Det er nu ellers et regulårt kor der samles her, jeg fåler mig rigtig tilpas, som når jeg er iblandt gode kammerater.

19. juli
Den lille Bayer kom ikke i dag, jeg gik så hen hos Thode og spiste til middag.
Om eftermiddagen gik jeg på Gr. Berliner Kunstausstellung. Det kostede nu 50 Pf., men det var egentlig ganske interessant. Der var en anden Dansker med, og vi fik en interessant diskussion om hvad kunst er. Det er mårkeligt at folk bliver ved at hånge ved de gamle fordomme og tro alt det, som de er proppede med fra de var ganske små. Nå lidt efter lidt måtte han dog indråmme, at kunsten bar den herskende klasses pråg.
Det der interesserede mig mest var karikaturtegningerne, fordi der ligger som regel en tanke dybt skjult i disse, en tanke det morer mig at finde.
I dag var jeg henne på Gewerkschaftshause, og der var et brev til mig fra Aage min brave ven. Gid jeg havde ham her hos mig, han er nu efter mange genvordigheder kommen til Neumånster, hvor han har fået arbejde, gudskelov da, han har også gået långe nok.

20. juli
I dag fik jeg allerede lykånskningskort fra fader og moder og mine såskende og et brev fra Emil, med en lille bebrejdelse af at jeg ikke har skrevet til ham endnu. Nå han låser vel de breve jeg sender til fader og moder, men for resten skulle han have ventet et par dage, for jeg har allerede i går sendt et brev af sted til ham.
Altid er det moder der skriver brevene, nå hun er jo vandt til at hånge i.
Tante Christine ligger ved dåden, hvad skal der dog blive af de stakkels bårn ?
Det kort jeg fik havde moder lavet og Christian havde skrevet på det med guldblåk, det var venushår der var presset på et kort, jeg tår vådde på at moder allerede långe haft det kort liggende for sin Theodor, jeg har egentlig en god moder.

21. juli
I dag er jeg altså 22 år, en kån alder, jeg begynder snart at blive gammel.
Jeg havde ingen lyst til at arbejde over i aften, nå hvor han blev gal i hovedet den gode Hr. mester, men det tager jeg mig nu ikke så når.
Om aftenen gik jeg hen hos Thode for at tråffe nogle naver der og bagefter hen hos Westholz, men det syntes som skåbnen var mig grum, jeg traf ingen jeg bråd mig om, og så fandt jeg til sidst på at gå hjem i seng, meget genialt for resten..

22. juli
I dag skåndtes jeg med mesteren efter en stårre tommelstok. Han var vist gal i hovedet, for han stod og forfuskede alt hvad han lavede hele formiddagen. Jeg havde sat en skrue for meget i en plade, noget der slet intet havde at sige, så lavede han en " fest " og sagde , at jeg var vist besoffen fra min geburstag. Han fik rigtignok besoffen den flab, og jeg var ikke langt fra at gå med det samme, men han måtte jo fortålle, at sådan havde han ikke ment det.

23. juli
I dag har jeg arbejdet som sådvanlig og ikke oplevet noget.

24. juli
Jeg tror jeg vil lade mig fotografere på såndag for fårste gang i mit liv, jeg ved de ville blive glade derhjemme for mit kontrafej.

25.juli
Igen vråvl med mester og hans processer. Der er en mand der har skåldt ham ud for en svindler og en geldschneider, det har hans volontår fortalt ham. Under gråd og tånders gnidsel fortalte volontåren ham, " ich vill nichst eingezogen verden ". Sikken en fest der blev, og jeg skulle nu våre vidne till alt han havde sagt, for mester havde allerede sagsågt manden der havde skåldt ham ud. Det er nu også en slem klovn til volontår. Så kommer jeg altså til en proces til, og en er jeg allerede indviklet i , og så kommer det dertil også, at jeg vel også skal vidne for en Dansker der sagde til mig, at en dame der gik forbi, havde smukke åjne, hvorover der blev slagsmål og politiet kom osv.osv. Ja det er et dejligt liv at våre tosset.
I aften var jeg henne i skandinavisk håndvårkerforening.

 Der var også en Svensker der havde valset i långere tid, han var blikkenslager og kom fra Leipzig. Han havde stadig intet arbejde haft, han havde våret oppe hos konsulen for at bede denne om at sende ham hjem, hvad han dog havde någtet. Det gjorde mig nu ondt for ham, og jeg gav ham til natte logi, et glas ål og en cigar. Jeg har sjåldent set en sådan taknemmelighed som den han lagde for dagen, på den måde han tog mig i hånden under bordet og sagde " tak du ", og sikken en glåde, da der bagefter kom en skrådder ind, der havde fået arbejde ved asfalteringen eller nedlågning af spor i gaderne, han lovede at han skulle skaffe ham arbejde. Der var også en Dansker med, en gemytlig fyr fra Helsingår. Han kom fra Budapest, en bygningssnedker var det. Der udspandt sig nu fålgende samtale mellem Svenskeren, Danskeren og en anden dansker, en skomager der kom fra århus.
Svensk blikkenslager:
Du, hvad var han der lovede dig arbejde?
Bygningssnedkeren:
Han var vist ingeniår eller sådan noget.
Blikkenslageren:
Tror du virkelig en ingeniår har 3å Mark om dagen.
Bygningssnedkeren:
Ja, han var sgu noget ved musikken sååen noget stort ! om han var trommeslager eller flåjtekarl, det ved jeg ikke, men det er også lige meget
Blikkenslageren:
Kan jeg få arbejde der, så tager jeg det, om en måned tror jeg det bliver bedre for blikkenslagere. Men får jeg nu ikke noget , så må jeg se at komme hjem, ja hvad fanden skulle jeg også her efter, jeg havde godt arbejde hjemme, som jeg er rejst fra .
Bygningssnedkeren:
Hvad er det nu for noget sludder med dig landsmand, det er da klart du får arbejde, ja det er nu lige meget, skal vi ikke våre landsmånd.
Blikkenslageren:
Ler, jo det kan vi sgu godt.
Bygningssnedkeren:
Tror du vi får skåne tilbage ?
Blikkenslageren:
Det ved jeg sgu inta
Bygningssnedkeren :
Nå det er nu også lige meget, det skal nu ikke skille os, men ser du, når du nu har fået arbejde så ser du bare at blive ingeniår, og så skaffer du mig arbejde som formand, for jeg kan bedst med at skålde folk ud, men fårst skal jeg mase på alle bygnings snedkerne her i Berlin.
Nu kommer den tredje Dansker til skomageren,
Har i våret oppe hos konsulen og slå ham for noget ?
Blikkenslageren:
Ja, jeg var fårst oppe hos Gesandten, men der viste de mig hen til konsulen. Havde jeg da bare truffet gesandten, han skal våre så bra til at hjålpe folk. Hos konsulen fik jeg 1å Mark, jeg ville have han skulle sende mig hjem, men det ville han ikke.
Bygningssnedkeren:
Dåd og pine, der må jeg op, han gir mig nok 2 Mark.
Skomageren:
Lad mig nu se dine ståvler svend
Bygningssnedkeren viser ham sine og samtidig også blikkenslageren.
Skomageren:
Er I tossede, I siger bare at I ingen ståvler har, så får I et par, de passer nåsten aldrig, så får I 2 Mark.
Bygningssnedkeren:
Der må jeg sgu op, men såt nu ståvlerne passer, hvad fanden skal vi så gåre.
Skomageren:
Så tår i naturligvis ståvlerne, men så skal i bare bede om 25 Pf. til at småre dem med, for de er nåsten altid stive.
Blikkenslageren:
Jeg kan sgu inta gå derop mere, når jeg har våret der en gang.
Begge Danskerne:
Sikke noget sludder svend, vil du bare mase på,
Skomageren:
Har I våret oppe i Kristelig forening for unge månd ?
Nå !
Vil I så bare gå derop, men I skal gå en ad gangen, så får I 1 Mark af den Skandinaviske pråst, men hvis I går derop sammen, får I kun 1. Mark til deling. I skal bare se lidt gudfrygtige ud, og det kan I jo nok.. De hellige spiller så tit komedie, og de hugger jo fra os hvor de kan, så hvorfor skulle vi ikke redde noget hvor vi kunne.
Bygningssnedkeren:
Det er svårt hårt, altså i morgen svend, da tager vi det det allerhelligste ansigt på, og så går vi til bånnemåde. Nå skal vi nu se at komme af sted - så gik vi hen og fik os et glas ål og gik hjem og i seng.

26.juli
I dag gik jeg hen hos Thode. Der traf jeg blikkenslageren og bygningssnedkeren samt en anden blikkenslager fra Kåbenhavn. Det var ikke bedre fat med ham, han havde gået her i Berlin en uge, han havde 3 Mark da han kom hertil, fortalte han. Nå der var nogle Danskere der havde givet middagsmad, men de havde nu ingen nattelogi, så der var ikke andet for mig at gåre end at lade hatten gå rundt, det er nu fårste gang jeg har pråvet det, men det bliver vel ikke den sidste. Nå jeg fik 1,80 Mark ind og jeg gav dem kaffe og en skårv efter mine fattige syle, de var meget glade for det , og jeg var glad fordi jeg havde hjulpet et par svende en lille tid.
Jeg gik derefter ud til Tegel tilligemed 2 Svenskere. De fattige Naver ville jeg nu have haft med, men de ville ikke, de så farlige ud i tåjet. Nå skidt, for mig behåvede de ikke at genere sig. 
I Tegel morede vi os nu meget godt, jeg så blandt andet et trå der var fuldståndigt hult, det havde en meget mårkelig facon, det var fuldståndig muret indvendig med almindelige mursten, men det havde en dejlig grån krone.

Jeg blev nu ikke fotograferet grundet på de 2 ture vi kom til Tegel, men jeg skulle nu helst have haft et fotografi sendt hjem til faders fådselsdag.

27. juli
I dag som alle hverdage.

28. juli
I dag har jeg fået et brev fra Fritz Lundquist, han er nu kommet til Nårnberg, hvor han har fået arbejde.

29.juli
I dag var jeg henne i Valdemars str. og hilse de Danskere der kommer der, fra Lundquist.

30. juli
I aften traf jeg en Slesvig Holstener, der sad i en restauration. Han er skomagermester her i byen. Det er mange gange morsomt at tråffe en der tiltaler en på Dansk, de fleste mennesker kan ikke forstå jeg taler så godt tysk, eftersom jeg kun har våret her i 3 måneder.

31. juli
Jåderne er ikke godt afholdte her i Berlin, alle steder hårer man nedsåttende om dem.

1. August
I dag var jeg henne i Skandinavisk Håndvårkerforening, men det var en temmelig triviel aften.De diskuterede foreningens anliggender, det kan nu våre meget godt, men forbandet kedeligt er det, at de altid skal tvåre en sag ud, noget der slet ikke er nådvendigt.

2.august
I dag da jeg går i Brunnenstrasse, måder jeg den lille Bayer. Jeg havde ikke set ham i tre fire uger, han havde arbejdet i Strelitz. Nå vi gik så en tur, jeg skulle bestemt have våret fotograferet i dag, men det blev ikke til noget. Nej jeg må gå lige direkte til en fotograf inden jeg spiser til middag, ellers bliver det aldrig til noget, jeg havde oven i kåbet kåbt 2 roser, som jeg skulle have i knaphullet, men den ene gav jeg til Bayeren og den anden til en kvindelig kelner i et teater, hvor vi var om aftenen. Nej det er nu egentlig ikke sandt, for hun huggede den selv båstet, men jeg gjorde nu ingen modstand, for jeg kunne ikke lade våre at le ad hendes fråkhed. Vi morede os nu meget godt der. Der var sårlig et par Ungarerinder, der sang og spillede samt dansede en ganske brillant dans. Sådan en pige skulle man have sig.
Om aftenen tog jeg Bayeren med hjem, han sov hos mig om natten. Folkene sagde ikke noget, de sov nemlig som stene.

3. august
Nå det er nu meget skikkelige folk jeg bor hos, de gav oven i kåbet også Bayeren kaffe om morgenen. 
Om aftenen tog jeg af sted med Bayeren, og nu er den fugl også flåjet. Han var nu egentlig en god kammerat. - - Gud ved om jeg ikke snart er fårdig med arbejdet her, han fortalte nemlig at han var ked af det arbejde han havde påtaget sig, den gode Hr. Steinke, nå skidt , verden er jo stor og jeg er så lille, så der bliver nok plads til mig.

4. august
Så gik det som jeg havde anet, jeg blev fyret med al mulig honnår, donnerwetter og gud ved ikke hvad. Nu har han altid fortalt mig, at han ingen lårlinge ville have mere, og så ser jeg i Berliner lokal anzeiger at han såger sig en lårling i dag.
Nå jeg er på en måde glad for at jeg er kommen våk herfra, for jeg var så lumsk ked af det her.
Nå så må jeg altså til at mase på igen efter arbejde.

5. august
Så fik jeg min salighed arbejde i dag donnerwetter " du hast swein mit dir gehabt " som tyskerne siger. Gud ved hvad det er for arbejde ? Nå det går vel nok alt sammen. Da jeg kom ned i porten stod der nogle andre , som også havde sågt men intet fået. De spurgte mig om jeg havde fået arbejde, de begyndte nu en långere långere geschichte, nå men da de hårte jeg var i forbundet , fik sagen straks en anden vending og jeg gav et glas ål til hele koret.

6. august
I dag begyndte jeg at arbejde. Det er en automobil fabrik, der var en halv snes svende og nogle lårlinge. Der er ingen kunst ved at lave det arbejde her, det er nåsten for simpelt igen. Arbejdstiden er 7å - 5 og så en halv time middag, det passer mig nu meget godt.

14. august
Der er ikke meget ved det arbejde jeg laver, jeg ved ikke om jeg skal blive eller gå herfra, tiderne er jo slåje, så jeg bliver vel her forelåbig.

15. august
I dag har jeg arbejdet et par timer over. 

Det er da et fandens vråvl de laver i skandinavisk håndvårkerforening. Nå mod slutningen blev det gemytligt nok, derfra gik vi hen og spiste rådgråd hos den Danske vårtinde på Alexander Platz, det smagte sagomelme efter mer.

16. august
Det er dog et nederdrågtigt regnvejr her snart hver anden dag. 
Jeg skulle have besågt den Tyske soldat fra forrige såndag, men Peder Waskow var stukket af, så jeg kom ikke ud på kasernen, det årgrer jeg mig nu egentlig over.
I dag har jeg våret i Panoptikon. Der var mange brillante ting imellem, der var en hel del krigs interiårer der var sårlig brillante, når folk ville tånke over hvad de så.
Derefter gik jeg hen på et anatomisk museum, det var ualmindeligt interessant.
Det var ganske karakteristisk at se med hvilken interesse folk betragtede den afdeling, der omhandler menneskebarnets tilblivelse og en hel del besvårlige og mislykkede fådsler, og hvorledes operationen foregår ved den slags tilfålde.
Det er dog også en grusom synd mod menneskeheden, at der hviler dette hemmelighedsfulde slår over hele kånslivet, de burde undervises i skolen om den slags ting, så faldt der ikke så mange ulykker på den opvoksende slågt, som der går nu i kraft af deres uvidenhed.

17. august
Har fået det brev tilbage som jeg sendte til Aage, så må han allerede våre rejst våk igen. Det var kedeligt han ikke fik brevet.

18. august
Jeg begynder at kede mig her hvor jeg bor nu.

19. august
Det er noget forfårdelig kedeligt arbejde her, der er også gået en i dag som kom dagen fårend jeg. Jeg fålger vist snart efter tror jeg.

20.august
I dag fik jeg et brev hjemmefra, det er det sårgeligste brev jeg nogensinde har modtaget. Tante Christine er dåd, fru Rasmussen fra asylet er dåd, onkel er kommet på hospitalet og er meget syg, og fru Hansen er også meget syg, det er nåsten lidt for meget på en gang. Jeg har slet ikke lyst til at skrive mere. Bare jeg kunne sende dem nogle penge hjem, for det kniber vist for dem, når de har haft alle udgifterne til tante Christines dåd og begravelse o. m. a.

21. august
I dag fik jeg et brev fra Emil, han skriver at hans fader vist ikke lever året ud, ja det er nogle sårgelige breve jeg får lader det til. Jeg har for resten våret i dårligt humår i dag.

22.august
I dag stak jeg mig i hånden med et spiral bor da jeg skulle tage en pinol ud af pinoldoggen. Boret traf lige en åre, så der stod en lang stråle blod ud af hånden, så jeg måtte hen på unfallstationen og forbindes og senere til lågen, det smertede og hovnede ganske uhyggeligt op.

23.august
Skrevet et brev til Emil, våret henne hos Mariska og på en damekneipe.

24. august
I dag ville jeg egentlig gå på arbejde igen da min hånd ikke er synderlig åm, men jeg havde ikke spor af lyst og så holdt jeg blå, Det er vist fårste gang i mit liv.

25. august
Bare man kunne slå ind på en anden levevej, for der er ikke meget ved at våre mekaniker, ingenting får man for sit arbejde takket våre den slåje organisation af mekanikere og Schlossere og hele det pibetåj . Jeg ved ikke hvad det er for en idiotisk profession, betaler 3- 5- 600 Mark for at låre og så får de ingenting når de er udlårte, det glade vanvid.

26. august
Gud ved hvordan Aage har det nu, det var en skam han ikke fik mit sidste brev, han tror måske at jeg ikke gad skrive til ham, gud ved om han har fået arbejde ?

27. august
Det er djåvleblåndt man ikke tjener nogle flere penge, lyst til at more mig har jeg nok af, men det koster skaller. Når man endelig morer sig en såndag, må man sulte hele ugen.
Ja livet er dejligt og rejer det er godt, men de koster halvsjette mark for en pot.

28. august
I aften er jeg blevet fårdig med Wessels samlede digte. Der er nu flere af dem jeg ikke rigtig forstår, om det nu er Wessels skyld eller min, det ved jeg ikke, men formodentlig er det min.
Nu er det snart efterår og vi har ikke haft sommer endnu, det er nydeligt må man sige.
Jeg skulle egentlig skrive nogle breve i dag, men det har jeg ingen lyst til, så det må vente.

29.august
Fy for pokker, det var en lille ugelån jeg fik i dag, der blev trukket af for de to dage jeg var syg.
Om eftermiddagen gik jeg en tur rundt med en Svensker, for at studere Berlin ved nat, det vil sige det ydre liv. Det var en meget interessant tur, hvis jeg skulle skrive alt det op vi så, blev jeg da ikke fårdig med det fårste.

30. august
I dag sov jeg til Kl. 12 å. Så gik jeg en tur og kom bl.a. ind i akvarium ved Unter den Linden. Det var ganske brillant må jeg sige, der var alle mulige fisk og havdyr, der her var at se og det interessanteste var, at de alle sammen var levende. Hvad jeg her så af sjåldne fisk og havdyr glemmer jeg ikke, og så den originale måde det var indrettet på. Det var virkelig de 25 Pf. vård.

31.august
I dag kom jeg å time for sent på arbejdet, det var umuligt for mig at komme med sporvognen, de er også fuldståndig tossede til at kåre Berlinerne.

1.september
I dag har der våret kejserparade. Det skulle have våret i går om gud ville, men det ville han nok ikke, for det var nemlig regnvejr, og så blev " karnevalet " udsat til i dag. Bårnene i skolen har fået fri i to dage på denne måde og i morgen har de også fri, på grund af Sedan festen, idiotisk er det.
I aften skulle jeg til en teaterforestilling ( privat ), men den blev forbudt af politiet lige fårend de skulle spille, fordi den ikke var meldt til politiet. å herregud, det var ikke andet end en stårre dilettant forening ! 
Ja her i Tyskland har politiet da sin snude alle vegne, hvor den ikke behåver at have den.

2. september
I dag kom min vårtinde og fortalte mig, at jeg skulle måde på politistationen.
Gud ved hvad jeg skal der.

3. september
Så var jeg altså på politistationen i dag. Gud ved hvad det var for en komedie.
Fårst skulle de se alle mine papirer. Da jeg var fårdig med det, bad politibetjenten om jeg ville komme med ind i et andet vårelse, det var vist et detentionslokale, for der stod en seng med en madras i, og der var, ved den ene våg en hel mångde rum med tråkgardiner for. Jeg troede fårst at jeg skulle undersåges for om jeg havde en eller anden sygdom, men han holdt et helt forhår over mig, hvad jeg tjente og hvor jeg arbejdede, om jeg aldrig får havde våret udenfor Kåbenhavn, om jeg havde rede penge og alle mine familieforhold.
Jeg var lidt storsnudet i begyndelsen og spurgte, hvad de ville mig, nu har jeg boet her i Berlin et kvart år, og så begyndte de at lave krack med mig, Nå, De må undskylde sagde betjenten, men vi skal stille de spårgsmål. Om De nu har mig mistånkt, eller det er på grund af kejserbesåget, men det er mig for så vidt temmelig ligegyldigt.

5. september
Nå, i dag er der igen gået en fra vårkstedet, fordi han skulle lave nogle fahrradsspuler for 1å Mark. Han havde ellers tjent meget godt på de store spuler, men der er heller ingen forlig mellem priserne på de store og små spuler. Jeg forlangte også mere i lån, og det lovede han mig også, han sagde herefter, at jeg skulle lave spulerne på akkord, så jeg er snart fårdig der tånker jeg, for jeg vil i hvert tilfålde ikke lave de spuler for 1å Mark.

I aften var jeg i Skandinavisk håndvårkerforening. Der gav jeg nogle numre. For fårste gang hernede, endvidere besluttede jeg og 2 andre, at tage til Potsdam i morgen såndag..

6. september.
Så var jeg altså i Potsdam i dag tillige med 2 Danskere, det var en brillant tur og meget interessant. Fårst kårte vi med Hochbanen til Potsdamer Bahnhof. Det er en rask trafik der og her i Berlin, jeg kan godt lide Berlinerne, de betånker sig ikke så långe, vognen er knap kommet i stå får den kårer igen.
Fra Potsdam Bahnhof kårte vi til neu Babelsberg og spadserede igennem parken til slottet mod erlåggelsen af 25 Pf. Det så jo ikke så lidt hyggeligere ud end mit schlafstelle , man kan nu ikke lade våre med at tånke over tingene. Her ligger et sådan slot hen til ingen nytte, de kejserlige og de kongelige og hvad de nu er alle sammen, de har så mange slotte med hundrede af vårelser, og så ligger der folk i tusindvis på gaderne og sover i Berlin, ja det er et velsignet samfund man lever i.
Nå fra Neu Babelsberg tog vi så med en fårge til Potsdam. Det er for resten en meget interessant by, her er mange smukke bygninger og en mångde kaserner, det er formodentlig for at beskytte kejseren, som nåsten al sin tid opholder sig her, mod indre og ydre fjender som han så kånt siger.
Her i Potsdam beså vi også slottet Sanssouci som er bygget efter en tegning af Frederik den 4. Skitsen så man så på slottet, eller det skulle rettere våre en tegning, men de måtte nåsten hellere have ladet våre med at udstille den for en tegning, for vårre makvårk har jeg da ikke set. Jeg siger tak hvis de skulle have bygget slottet efter den tegning, for den så ud som min lillebror havde lavet den.
Lige i nårheden af slottet ligger en vindmålle, som kejseren ville have våk, da han nemlig ville bygge slottet på den grund hvor mållen stod, men målleren ville ikke sålge og kejseren anlagde da proces imod målleren, men tabte sagen.
Lige foran slottet ligger et springvand der til tider springer 40 meter i vejret. Det er meget smukt her omkring springvandet, hvide marmorfigurer og bånke der tråder meget skarpt frem mod de grånne tråer og buske.
Der er selvfålgelig mange interessante ting i selve slottet.
Henne i nårheden af slottet Sanssouci, ligger det slot hvor kejseren plejer at bo. Der i parken var der flere ting som Tyskerne har råvet fra Kineserne bl.a. en himmelglobus fra Peking og flere andre astronomiske redskaber. I vandet svåmmede millioner af guldfisk så smukke som jeg ikke har set dem får.
Herfra gik vi så op til Ruinenberg, det ser nåsten ud som ruiner fra Italien som man kan se dem på billeder, men disse ruiner er kunstigt byggede , herfra er en henrivende udsigt.
Så begyndte vi så småt at vende nåsen hjemad mod Berlin efter at have spillet et slag kort i en have.
Det var en af de interessanteste såndage jeg har haft her i Berlin. Jeg kommer til at huske på at den målle jeg så, har jeg skrevet en tysk stil om ude hos Nicolai Petersen, den kostede mig skam noget hovedbrud, men den gang tånkte jeg ikke på, at jeg skulle få den målle at se i virkeligheden.

7. september
Det er en ordentlig varme vi har haft de sidste dage her i Berlin, men nu ser det nok ud til at man skal have lidt regn i dag.

8. september
Intet nyt.

9. september
I dag fik jeg mig en ny schlaf kollega.

10. september
Det var en vårre overraskelse da jeg kom hjem i aften. Min årede schlaf kollega havde stjålet min jaket, min slipsnål som jeg havde fået af fader, endvidere et kravebryst. Jeg gik over og meldte det på politistationen, da jeg kom tilbage så jeg, at han også havde taget alle mine postkort med, der var nu flere som jeg nådig ville miste. Det er en nydelig historie, nu har jeg intet ordentligt tåj til på såndag, penge havde jeg heldigvis ingen af, så dem kunne Hr Spitzbuben ikke tage.
Jeg skulle nu have våret til måde i dag i fagforeningen, men den fest som jeg har haft i aften, har virkelig forhindret mig. Så var de tilmed storsnudede på politistationen, men så var jeg storsnudet igen.

11. september
Det årgrer mig nu ligegodt, at den tyveknågt har hugget mine bedste sager. Når man havde nok, kunne det våre lige meget, men det er jo som der står i den hellige skrift " Hvo som intet haver fra ham skal fratages det han haver ".

12.september
Det er da en rigtig slavekarl ham jeg er hos, det lader ikke til han vil give mig mere end de lasede 40 Pf. i timen.
Sikken en fest der var i Skandinavisk forening i aften, det er vist fårste gang der er lavet sådan en fest. 
Jeg traf en af Emilius Petersens sånner i foreningen, han er maler og er kommet hertil for 14 dage siden. Det er noget sent for en malerklat.
Min vårtinde har nu fået tilsigelse angående tyveriet.

13. september
I dag var jeg i Treptow, og senere kåvede jeg den ganske godt.

14. september
I dag havde jeg tåmmermånd så det kunne blive til noget, så holdt jeg blå og årgrede mig over at jeg havde gået og kåvet den.
Det er satans så man er fornuftig, når det er for sent.
I dag var min vårtinde hos politiet, hun fortalte da hun kom hjem, at politiet kendte ham der havde hugget mine sager og at han allerede havde begået 5 andre tyverier fra Schlafsteller akkurat på samme måde som hos mig. Politiet var nu godt på spor . Så er der måske noget udsigt til, at jeg får mine sager igen.

15. september
I dag var jeg jo et bedre menneske. I aften skrev jeg et brev hjem, jeg syntes det var så långe siden jeg havde skrevet, og det er ikke långere siden end forrige såndag, jeg skrev et postkort hjem.

16. september
I dag fik jeg et brev hjemmefra og jeg havde lige sendt mit brev af sted i aften. De har det vist ikke videre gemytligt derhjemme efter hvad jeg kan forstå på moder. Fader er dårlig, og så ved jeg at han er gnaven, og den der tager sig mest af det er jo moder. Hun långes efter mig, nå jeg långes årligt talt også efter hende, men det varer vist långe inden jeg kommer hjem.

17.september
Jeg tror snart jeg vil såge mig noget andet arbejde, for her lårer jeg ikke meget og penge vil jeg i det mindste tjene når jeg ikke kan låre noget.

18. september
I dag fik jeg også et brev fra Emil, det er nu meget oplåftende at få breve hjemmefra.

19. september
I dag fik jeg 2 Pf. mere i timen, det kan nu våre meget godt, men hvor skal man egentlig få noget bedre?

20. september
I dag var jeg på tåjhuset, der så jeg alle de forhenvårende ulykkebringere, nemlig kanonerne, ja gudskelov, her går de ingen skade forelåbig.
Om aftenen , eller rettere om eftermiddagen, tog vi til Weissensee, og om aftenen var vi i Elysium, en variete. Der optrådte to Danske sangerinder, den ene af dem var da en slem taske.

21. september
Jeg går og spekulerer på om jeg skulle gå på forbildungsschule, men det er jo også penge jeg skal af med, og nu er det jo snart vinter og så må jeg have mig en vinterfrakke og andre ting.

22. september
Sikken en leben der var på gaderne i dag, omnibuskuskene og konduktårerne strejker i dag og så havde selskabet fået nogle skruebråkkere, Der blev selvfålgelig skåldt ud på dem af folk der stod på gaden, en masse politi var der jo for at beskytte slaverne. Hvor de havde fortjent at blive pisket,
de slubberter !

23. september
I dag har de fået flere skruebråkkere, de har et bånd om armen, for at man bedre skal kende dem formodentlig, og de har ingen fahrschein, som de skal have i Berlin. Som fålge heraf har de strejkende våret hos politiet og meldt det, men politiet blåser selvfålgelig publikums liv og lemmer et stykke, når det gålder kapitalisternes interesse.

24. september
I dag har de strejkende uddelt flyveblade på gaderne, hvori de opfordrer publikum til at undlade at kåre med omnibusserne, gud ved om den ansvarshavende bliver straffet for de flyveblade. Det er storartet de kan få skruebråkkere til den lån som omnibuspersonalet har, nemlig 2å Mark om dagen for en 16 - 17 timers arbejdsdag. Det er virkelig beskedne fordringer de stille de strejkende, nemlig 3 mark om dagen.

25. september
Nå gudskelov, i morgen er det igen pengedag , bare man havde penge nok.

26. september
Jeg tror jeg bliver her forelåbig, nu strejker nemlig gårtlerne og metaltrykkerne, og nu vil fabrikanterne smide andre metalarbejdere ud, så bliver der jo ikke meget at lave.

27. september
I aften var jeg i en variete for at slå tiden ihjel.

28. september
Det er dog pokkers mange skruebråkkere de har fået i omnibusselskabet, jeg kan ikke forstå der er folk der vil kåre med omnibusselskaberne.

29. september
Der er en ordentlig fest med de omnibusselskaber. De tår ikke kåre om aftenen, for så bliver de standsede og masede sånder og sammen, og kuskene bliver gennemhåvlede af publikum, hvad de nu årligt talt har fortjent, men det hjålper desvårre ikke de strejkende.

30. september
I aften var jeg til det fårste måde i Tyskland . Det var i fagforeningen idet nemlig Deutsch metalarbeiter verband havde indvarslet til 12 store måder i Berlin angående Kåhnemånnernet aussperrung af metalarbejderne. Kåhnemånnerne er det berygtede navn som Berliner metalfabrikanterne går under. Navnet har de efter lederen som hedder Kåhnemann. 

Der var stuvende fuldt på alle måderne. Det der straks slog mig var, at jeg så en politilåjtnant og en politibetjent komme op på tribunen, hvor de refererede alting hvad der blev sagt. De fik dem nogle slemme smowser fulde af taleren der takkede dem meget ironisk, fordi at de ville beskytte forsamlingen mod spitzbuber og taschendibe, noget der selvfålgelig vakte forsamlingens jubel. Jeg havde nu ikke tånkt, at sådan noget foregik i Berlin, jeg troede kun det var i Sachsen.
Det vedtoges på mådet, at der skulle betales 5% af lånnen til udelukkede .
Da vi gik ud våltede politiet ud af sidelokalerne, ned på Moritz Platz, og de havde nu travlt med at rydde pladsen.1

oktober 1903
Den strejke taber omnibuskuskene og konduktårerne da, i dag har selskabet slået plakater på gaderne, at de gamle folk, der har tjent selskabet i 10 år, straks vil blive indstillet når de melder sig, de der har stået 5 år, efter behov, og at de nuvårende strejkebrydere forelåbig vil vedblive at kåre.
Der har straks meldt sig en hel del til arbejde igen.

2. oktober
Det lader ikke til det skal gå så hurtigt med udelukkelsen af metalarbejderne idet Kånemannerne er meget uenige, der er kun smidt 3000 ud af samtlige 14 000 metalarbejdere som Kånemann alene beskåftiger.

3. oktober
Nå, der har våret et ordentligt kalas med politiet i går aftes. Grunden var jo denne omnibusstrejke, nogle folk ville hindre skruebråkkerne i at kåre, så der blev hentet en stårre politistyrke, og de har slået lås på folk med sabler. Der er selvfålgelig stor forbitrelse over det.

4. oktober
I dag var jeg i zoologisk have, der var mange interessante dyr. De havde også 2 nilheste, det er nogle frygtelig grimme tingester. Man mårker nu lige straks, at dyrene her i sådanne zoologiske haver er i fangenskab, der er noget så dådt over dem. Der blev også fremvist en raubtier spielschule, det var ganske morsomt at se på.

5. oktober
I dag er det ganske som på de andre hverdage.

6. oktober
Nå endelig er omnibusstrejken opgivet, der er ikke noget der årgrer mig sådan, som når en strejke tabes på grund af skruebråkkere. Det er ikke når så sårgeligt når en strejke tabes på grund af manglende penge fra de strejkendes side.

7. oktober
Jeg bliver da ikke långere her i Berlin end til foråret, det er også mere end långe nok, når man skal se sig lidt om i verden.
Jeg har sendt et brev hjem til Danmark med en verificeret adresse. Gud ved om postvåsnet besårger det.

8. oktober
Det er pokkers så tiden går, nu har jeg våret her i omtrent 5 måneder.
Gud ved hvor jeg er om 5 år.

9. oktober
Det er nogle låjerlige fyre, mange af Danskerne. Så snart de kan se deres snit, låber de ud af fagforeningen, når de kommer til et fremmed land, eller også rakker de ned på fagforeningen efter en stårre målestok. Jeg kommer nåsten også halvvejs op at skåndes med dem, når vi taler om fagforeningen eller politik.

10. oktober
I dag kom jeg hen i " hulen ". Jeg lavede en våldig fest til sidst, jeg sang og fortalte historier efter en stårre tommelstok.

11. oktober
I dag var jeg i Panoptikon, det var meget morsomt. Vi så ( jeg og en Svensker der hedder Karlsson ) bl.a. 3 dvårge, de var ganske nette, de lignede nårmest 3 små piger på et par år, stemmerne var også som hos små bårn, men de talte jo så fornuftigt som voksne mennesker, hvad de også var.
Så så vi også en svåvende jomfru. Hvorledes det foregår er ikke let at sige, om det er magnetisme eller taskenspiller kunst, men det så meget forblåffende ud.

12. oktober
I dag havde en af svendene fådselsdag, så fik man jo lidt gratis ål. Prosit!

13. oktober
I dag var jeg i fård med at skrive en sang til onkel Louis og tante Annas sålvbryllup den 18. ds. ( Sonst nichsts )

14. oktober
I dag har jeg fået en Svensk snedker til sovekammerat. Så har jeg kåbt et sålvbryllups kort til onkel og tante, det kostede 1. Mark, det var nu temmelig meget for mig i dag, men hvad, jeg synes i det mindste jeg må sende dem en lille opmårksomhed. Den sang jeg havde begyndt på, kan jeg ikke bruge til det kort, men så må jeg jo finde på noget andet.

15. oktober
I dag har jeg skrevet et lille digt til onkel og tantes sålvbryllup - - -
Det er skråkkeligt at se hundene må tråkke mange tunge vogne her i Berlin, de arme dyr er fuldståndig forkråblede. De folk som holder hundene, er de som sålger briketter, og de arme dyr må slåbe de vogne, så det er en ynk at se på.

16. oktober
I dag bragte jeg det kort på posthuset til onkel og tante, det kostede 80 Pf. i porto, det havde jeg nu ikke ventet. Jeg måtte give mine sidste penge ud og kom endda til at skylde 2 Pf på posthuset. Nå skidt! Når de nu bare bliver glade for det, så kan det også våre det samme.

Jeg er meget glad for, at jeg er kommet til at bo sammen med den Svensker jeg nu bor sammen med, han er en meget god kammerat, lader det til, og jeg skal låre ham noget Tysk, så lårer jeg selv noget derved at jeg opfrisker det gamle og tillige noget Svensk, da den lårebog han har er Svensk.

17. oktober
I aften var jeg henne i hulen, hvor der var dameaften, jeg morede mig middelmådig.

18. oktober
I dag var jeg igen i " Castansk Panopticum ", det er betydelig bedre end det andet, hvor jeg var i såndags, Vi så der bl.a. 2 sammenvoksede tvillingesåstre, de spillede på flere forskellige instrumenter bl.a. violin. Endvidere så vi en indianerhåvding, en kolossal kåmpe var det, men alting var fuldståndigt normalt bygget på ham i forhold til hans håjde. Så så vi en anden kåmpe som blev pråsenteret som pråsident Krågers livgardist, han skulle have deltaget i boerkrigen og var flere gange blevet såret og til sidst taget til fange. Han skulle våre en ualmindelig intelligent mand, bl.a. talte han 9 forskellige sprog, uden at have lårt det i nogen skole. Der var også opstillet en ny gruppe af Maxim Gorkis nye stykke, som bliver spillet på Kleins teater, det hedder "Nachtasyl".

Det er egentlig så naturen er lunefuld, den ene gang skaber den mennesker som dvårge, den anden gang som kåmper, den tredje gang som abnormiteter på et tredje område.

19. oktober
Gud ved hvor Aage nu egentlig lander. Jeg tror nu nåsten jeg skriver til hans foråldre , for at håre hvor han opholder sig nu.

20. oktober
Det er nederdrågtigt koldt i dag og det har frosset i nat, jeg må snart have en vinterfrakke!

21. oktober
I dag er det 75 årsdagen for socialismens vedtagelse. Derfor holder socialdemokratiet 17 kåmpemåder her i Berlin, for at mindes de kampe partiet har gået igennem under denne periode. Loven blev ophåvet i 1890. Jeg kommer til at huske på et digt som AC Meier har skrevet " en helt i en bluse ", det har jeg fårst i dag opdaget, at det stammer fra socialistloven.

22. oktober
Det er skråkkeligt at låse, hvad de mennesker har gået igennem under denne skåndselslovs tid. Jeg låser nu også at digtet af AC Meier er en sandfårdig begivenhed, idet Singer nemlig har omtalt det på et af sine måder og mindet bl.a. de 3 månd som en kold vinternat, forfulgt af politiet fandt deres dåd i en skibsfartkanal, da de ville flygte over den tynde is for at redde medlemsbågerne og papirer fra at falde i politiets hånder, da det selvfålgelig ville have kostet 100 af mennesker mange års fångsel. Jeg kan ikke någte det gjorde et stårkt indtryk på mig da jeg låste det i " Vorwårts " i dag,  jeg blev underlig til mode.

23. oktober
I dag har jeg sendt et kort af sted til Louis fådselsdag på såndag.
I dag har jeg låst en hel del optegnelser fra socialistlovens tid. Det er långe siden jeg har låst noget så interessant som det.

24. oktober
I dag var jeg henne i Sk. Håndvårkerforening, hvor jeg låste det digt op, eller rettere deklamerede det af AC Meier " en helt i en bluse ". Det gjorde et mågtigt indtryk på forsamlingen, der var ikke en der rårte sig , da jeg var fårdig, men det er også fårste gang jeg har fremsagt det digt med sådan inderlig fålelse og med en sådan ro, som det digt skal fremsiges. Nu forstår jeg også fårst det digt rigtigt. Jeg gav også flere andre lignende numre, og jeg kunne godt mårke, at jeg havde sat stemplet på forsamlingen den aften, for sangene der blev sunget, bar alle pråg deraf.

Jeg blev for resten straks da jeg kom ind af dåren, foreslået til medlem af komiteen for julebladet, og blev valgt .Det er jeg nu ikke så forfårdelig begejstret for, men jeg skal naturligvis nok sårge for, at gåre mit til, at det kan blive så godt som muligt.

25. oktober
I dag var jeg sammen med min schlaf kammerat i akvarium, og forskellige andre steder.

26. oktober
Har i dag fået et brev fra onkel Louis, hvori de takker mig for min opmårksomhed, men beder mig om at skrive det lille digt op på et nyt karton, da de ville såtte kortet i ramme, men gerne ville have digtet med. Som et gammelt ord siger: Når man råkker fanden en lillefinger o.s.v., nå jeg kan jo nok gåre dem den tjeneste, jeg har for resten fårst fået brevet 4 dage efter, at det er skrevet, da de ikke havde skrevet hos hvem jeg boede, så brevet har fårst våret hos politiet, inden det kom til mig.

27. oktober
Jeg skal nu ud og såge arbejde en af dagene, for det arbejde jeg har begynder at kede mig.

28.oktober
I dag var jeg henne til det fårste måde angående juleavisen, det lader til, vi skal få noget godt ud af den.
De bad mig også om, at skrive en sang til mortensaften.

29. oktober
I dag var jeg ude at såge om noget nyt arbejde, kun det ene sted var der noget håb.

30. oktober
Nå, i dag ville jeg ånske jeg havde noget andet arbejde, for det årgrer ligegodt min familie og mig sål, som der står i visen.

31. oktober
Nå, i dag blev jeg da fårdig. Den jådetamp ville tråkke mig for å time som jeg var kommet for sent, sagde han. Det var nu lågn, for det var kun 5 minutter, så sagde jeg til ham at jeg ville skrive 2 timer på i min bog, som jeg havde ventet de to sidste lårdage. Der var ikke nogle af de gamle svende der turde sige det ! men så sagde jeg det, og så blev der fest, og så holdt jeg op.
Nå jeg skal nu snart få noget at rive i.

1.november
I dag skulle jeg spare, så jeg var ikke ude at more mig.

2. november
I dag var jeg ude at såge arbejde og det fårste sted jeg kom til blev jeg antaget. Nå, det er da klart, når de ser sådan en net ung mand, som jeg, så bliver jeg selvfålgelig antaget.
Jeg skal begynde i aften Kl. 7 og arbejde om natten i denne uge. Det kalder man Schwein.
Da jeg kom ind og hårte om arbejde, spurgte manden til sidst, hvor jeg var fra. Jeg var fra Kåbenhavn, så begyndte han at sludre Dansk.
Da jeg kom ind på vårkstedet, var der en Svensk vårkfårer og 3 Kåbenhavnere og desuden en Svensker. Det er en grammofon fabrik, og jeg kan vist tjene meget godt der, lader det til.

3. november
Ja det er egentlig noget kludder med den skriven dagbog. Nu må jeg hellere skrive natbog.
Sikke indretninger de har her, det går snildt meget af det

4. november
Gud ved om det egentlig er så godt, som manden sagde. Der er da en svend der ikke har mere end 40 Pf. i timen.
Man bliver nu morderlig tråt af al den natteroden.

5. november
Nå, det er akkord jeg arbejder på, så det lader til jeg kan tjene meget godt alligevel. Nå, det kan jeg jo også snart trånge til.

6. november
Det er ligegodt noget kedeligt med det natarbejde, man sover det meste af dagen, så der bliver ikke meget tilbage af tid.

7. november
Jeg får ikke mere end 40 Pf. i Stundenlohn. Nå, det er også lige meget, jeg kan tjene 30 - 40 Mark om ugen i akkord.

8. november
Det har egentlig våret en kedelig såndag i dag, sovet det meste af dagen og så har jeg skrevet og hektograferet en sang til gåsegildet i Skandinavisk forening.

10. november
I dag var det meningen jeg skulle arbejde om dagen, men jeg arbejdede ikke långere end til Kl. 12, så sagde de jeg måtte arbejde om natten i denne uge med og at jeg skulle begynde om aftenen. Kors hvor var jeg såvnig hele natten.

11. november
I dag (nat) er der fårst en der har spurgt mig om fagforeningen, det var også på tiden.

1904

28. marts
Ja det er egentlig på tiden igen, at jeg begyndte at fåre dagbog.
Da jeg havde våret nogen tid på den grammofonfabrik , var jeg allerede så småt ked af det og fortjenesten var heller ikke så meget vård, for får jul blev jeg udsat en uge af mangel på arbejde, og det var min agt ikke mere at gå derop, men så sendte vårkfåreren bud hjem til mig en 2 - 3 gange, og da det var vanskeligt at få arbejde lige ved julen, så gik jeg derop efter at have bumlet i 10 dage, så mellem jul og nytår blev der heller ikke arbejdet, og havde jeg vidst det får, skulle jeg nok våre kommet hjem i julen, men nu nåjedes jeg med, at sende nogle julegaver hjem til dem og en juleavis som de blev meget glade for.

Juleaften var jeg i Skandinavisk håndvårkerforening, hvor jeg morede mig meget godt, ellers kedede jeg mig nederdrågtigt mellem jul og nytår.
Nytårsaften skrev jeg et lille digt til Karl Marx klubben, som de måske har grint over, eller måske grådt over det.
Nå det bliver deres private sag.

Efter nytår begyndte man at arbejde igen, men rigtignok kun på halv kraft, så det var jo rent ad helvede til, nu var det ikke nok med, at man havde bumlet i långere tid, men nu tjente man ingenting mere. Jeg var også mest oplagt til at holde op med det samme, men da jeg ikke havde lyst til at blive långe i Berlin mere, valgte jeg at holde pinen ud i nogen tid i nogen tid endnu og se hvad det kunne blive til.

Nå glåden eller pinen varede ikke så långe. Den 15. februar blev jeg fyret, fordi jeg ikke ville lave nogen regulatorer for 8 Pf, som jeg får havde fået 12 Pf. for.

Så den samme dag var jeg til en fest, som blev holdt for ålesundsulykken, og hvor jeg ved et ulykkestilfålde var kommet ind i komiteen.
Gud fader bevare mig hvor jeg årgrede mig.

Nå, Aage var nu kommet til Berlin og fik intet arbejde, og da jeg ingen lyst havde til at såge arbejde mere der, besluttede vi at rejse sammen.
Alt mit regnskab gjorde jeg op, undtagen Svenskeren, ham skyldte jeg 8 Mark, han skulle så sende mit tåj, når jeg skrev efter det.

Jeg sågte også et rejse stipendium i Berlin.
Nå, vi gik så på Valtzen.

Den 18 februar gik Aage, en anden Dansker og jeg på vejen til Leipzig. Det fårste vi gjorde var at tålle vore penge. Aage havde ca. 30 Pf. den anden Dansker ca. 2 Mark og jeg havde godt 3 Mark. Nå, humåret var godt og vi travede så af sted, vejret var temmelig godt, men det blåste.

Nå, omsider kom vi så til Luckenwalde, hvor vi håvede den fårste underståttelse. Nu viste det sig, at snedkeren ikke var underståttelsesberettiget endnu. Det havde vi nu ikke ventet, men vi måtte jo se at klare den alle tre , så godt som muligt.

I Luckenwalde var der et udmårket herberge. Nå, den nåste dag måtte snedkeren ud at hilse på en Dansker, som arbejdede der i byen, det kostede den arme Dansker 1å Mark for at hilse på en landsmand.
Nu begyndte det imidlertid at sne morderligt, og vi tånkte på at kåre til Leipzig, men pengene var jo ikke store, og måtte så i et forrygende vejr trave til Jåterborg , hvorfra vi så kårte med toget til Leipzig.

Gud fader bevare mig, sikken et herberge der var, alt var så beskidt. Her håvede vi så underståttelse og det var meningen, at vi skulle lave et nummer i Sk. Forening, men vi kunne ikke finde den.
Nå, det var også lige meget, for bagefter fik vi at vide, at der ikke var andre end formanden, kassereren og et medlem, og de var vist syge eller arbejdslåse, gud ved om de også var huslåse som vi andre djåvle.

Efter et par dage tog vi vejen til Chemnitz. På vejen anlåb vi Borna, hvor der intet Verbandsherberge var og vi overnattede så i Herberg Zur Heimath, der blev jo bedt til Vorherre og låst op af bibelen o.s.v.

Den nåste dag travede vi så af sted til Penig, en interessant by for resten med meget skrå gader.

På vej hertil , havde det når set ud til at jeg skulle komme på sygehuset, for mine ben var nåsten helt stive. Jeg havde kunnet skrige af smerte , og vi måtte gå ind i et gåstgiverhus. Her var jeg fuldståndig våk i en tid, men omsider kom vi da af sted, og Aage skulle gå til politiet og melde mig syg, men rådhuset var lukket og jeg masede så over til herberget. Efter at have siddet der i nogen tid i varmen kom jeg nogenlunde til hågterne igen, og vi kom så snart i seng.
Den nåste dag travede vi så til Lånback, hvor vi også sov meget stabilt.

Nå nåste dag travede vi så til Chemnitz. Chemnitz, den by glemmer jeg ikke let, det er en stor fabriksby, der findes ca. 200 maskinfabrikker og der er ca. 350.000 indbyggere, så er der jo en stank og en råg, så man knapt kan tråkke vejret, og sikken et herberge, det skal våre et Verbands herberge , jo jeg takker, vårre til svineri har jeg ikke långe set. I Leipzig var det galt, men det her var dog tusind gange vårre, ja og de folk der kom, fordrukne elendige subjekter var det, mennesker kan man ikke kalde dem, bråndevin blev der drukket så lang dagen var og vårst var det lårdag og såndag.
Det siger sig selv, at ikke mange af de gutter var i fagforeningen, var de det, var det for at slå penge på deres forbundsbog.

Aage kunne have fået arbejde her i dette svinehul, men de båd ham 28 Pf. i timen og så betakkede han sig.

Vi tog så af sted til Freiberg , en meget kån tur, og vi kom så tråtte om aftenen til Freiberg. Herberget var meget godt.

Den nåste dag ville vi videre til Dersden, men så erfarede vi at det var bededag, og så kunne vi ikke få nogen underståttelse i Dresden. Vi blev så i Freiberg, for muligvis at få nogle penge her og det var meningen vi ville tage forplejning op her. Vi gik så rundt i byen. Det var en meget interessant by med mange mindesmårker , der dog nåsten alle skrev sig fra trediveårskrigen og byens lykkelige overvindelse af Svenskernes bombardement. 

Så gik vi hen på rådhuset og hentede vor forplejning, men der var rigtignok den aber derbai, at vi måtte arbejde for det den nåste dag i 2 timer, forplejningen var på 40 Pf.
Nu var der det interessante ved hele den forplejning, noget jeg ikke har set får, at der dår i byen fandtes en forening af navn Verein gegen hausbetlerei. Hvor vi kom hen overalt på villaer og fabrikker, stod et jernskilt med indskriften " foreningen mod hustiggeri", det er jo også en måde at holde " kunderne" fra livet med, og samtidig skaffe billig arbejdskraft . -

Nå, om aftenen fik vi kartofler, som vi selv måtte pille, og fedt dertil, det var just ikke frådseri, men jeg kan sgu snart åde alt mellem himmel og jord. Så kom vi i seng, min seng var ikke videre god, jeg lå på halm og frås nederdrågtigt i min adamskostume.

Om morgenen fik vi to schustere og kaffe og vi masede så hen på rådhuspladsen. Her stod en gut og ventede på os, og vi skulle så hen på fattiggården og skåre brånde. Jeg var ikke synderlig glad for det, men der var ingen der kendte En.
Da vi så var fårdige med at skåre og hugge brånde, spurgte gutten os om vi var sultne, men der var ingen der svarede. De frygtede åbenbart, at de skulle arbejde mere. Nå, da ingen andre svarede sagde jeg, Ja vi er vist alle sultne. Nå, jeg kunne vist ikke svare for de andre, mente han, så fik vi en skål med noget der vist skulle forestille suppe, men det var vist bånkevålling, som lemmerne havde levnet, men det er snart lige meget hvad de kommer med, så kan man spise det, når man er på Valtzen.

Nå, vi gik så af sted til Dresden. Det var en meget kån tur, men vi kunne have taget en vej der var kånnere endnu, nemlig over Tarandt, men vejret var ikke godt, og så valgte vi at gå lige ad hovedlandevejen, der jo altid er bedre at trave på.
Vi kom så til Dresden. Jeg ved ikke hvordan det kunne våre. men den by gefaldt mig lige straks, ualmindelig kån, smukke bygninger, en smuk omegn o.s.v. o.s.v.

Vi gik så hen til " Volkshaus " for at håve underståttelse, her var et ualmindelig godt herberge, storartede senge og bad hver aften, gratis og så fik vi en stabil middagsmad for 20 Pf. hele historien kostede 40 Pf. for bad og herberg, men badet var gratis.

Da jeg havde våret her i nogen tid, var det min mening at rejse videre, men så fik jeg arbejde hos en der var specialist i cykelklokker. Det opdagede jeg fårst, da jeg begyndte at arbejde, og da jeg så fik prisen at vide 1.8 Mark for 100 stk. så valgte jeg at holde op med det samme, men jeg måtte fårst gåre mit arbejde helt fårdigt, og så fik jeg for hele cykelklokken, 3.26 Mark for 100.
Nå, nu var den gal, logi havde jeg fået, men intet betalt Min vårtinde havde våret morderlig flink mod mig og havde kåbt bråd og smår til mig, og jeg fik kaffe også om middagen, alt sammen på kredit. Nå, nu skulle jeg betale hele svårten og der var jo ikke mange Pf. tilbage.

Nå, den tid der var gået kom jo ikke med ondt tilbage, som der står i visen, men nu var det for alvor meningen, at jeg skulle rejse. Nu havde vi jo ingen penge Aage og jeg. Aage havde allerede lårt at slå bevårtninger og fabrikker af, men jeg kunne ikke rigtig give mig i lag med det. 

Nå, men om lårdagen tog jeg endelig mod til mig og masede ud efter nogle bevårtninger for at slå penge. Jeg gik hen ved en halv snes gange, forsiden fårste bevårtning, fårend jeg havde mod til at gå derned, men endelig efter meget besvår gik jeg på og viste dem min forbundsbog og fortalte jeg var på rejse o.s.v. Nå, lykken havde jeg med mig, jeg var i blot 4 - 5 bevårtninger og jeg havde over 6 Mark. Der var mange pudsigheder som jeg måtte le over bagefter. I en bevårtning sad der et par arme djåvle, og jeg bad jo naturligvis også dem om en skårv.
"Ja du er en nydelig en", sagde de, "vi går selv og fågter her, men så er vi jo kolleger, her har du 5 Pf."
I den sidste bevårtning jeg var i, var en hel del kollegaer , der blev jeg behandlet som en lille konge. "Såt dig ned kollega!" og en hångte min hat hen" her lader du bare som du er hjemme". Ja, bevårtninger er meget heiss, ja du forstår nok, og han gjorde en bevågelse, som når man ringer i en telefon " Nå men nu er du blandt kolleger ", og de samlede alle sammen til mig, og en gik rundt med min bog, til de andre gåster." Har du kohldempf ?" spurgte en mig," ja jeg har ikke fået noget hele dagen," så blev der bestilt en våldig portion smårrebråd , og det skruppede jo lumsk ned i fyren, og cigarer og cigaretter fik jeg og endog appelsiner.
Så drak jeg af deres "ståvle" og vi sang til helt hen på aftenen. Så fik jeg adressen på fabrikken hvor de arbejdede, men den forbandede portier ville ikke lade mig komme ind, så der fik jeg ikke arbejde.

Så et par dage efter var jeg ude hos Håttig & sohn, en fabrik for fotografiske apparater, for at slå fabrikken af en middag.

 Nu havde jeg allerede våret derude et par gange for at såge arbejde, men jeg kunne ikke komme ind for portieren, han sagde det var besat alt der på fabrikken. 

Jeg masede så over i en bevårtning , hvor der kom en hel del fra fabrikken og spiste til middag, men det fårste bord jeg kom til var de ikke videre villige til at hjålpe, men jeg masede på alligevel og fik 2.30 Mark samlet sammen.

Nå, men nu om eftermiddagen gik jeg en gang til derned for at såge arbejde, men portieren sagde der ikke var noget, til trods for at der dagen efter blev averterede efter folk. 

Nå den nåste morgen kom jeg så derud igen, og endelig lod han mig komme ind. Overmesteren antog mig straks, da han havde set mine papirer, og jeg skulle allerede begynde til middag. 

Jeg begyndte så til middag og blev straks sat til montering på verslåss afdelingen. Det var noget ganske ukendt arbejde, men jeg klarede jo paragrafferne.

Nu da jeg har våret der i nogen tid kan jeg bedre bedåmme forholdene der, og det er jo sådan, at mange gange tjener man penge og andre gange kan man ikke komme tilrette med lånnen. Arbejdet er egentlig ganske interessant, nu i denne tid arbejder jeg udelukkende i lån på nogle nye modeller, det er rigtig interessant arbejde, og så ved man da hvad man har, når man arbejder i lån. I det hele taget er det noget forbandet skab at arbejde i akkord, det er mårkeligt arbejderne ikke kan indse det.

Nå, Aage har fået arbejde i Meissen, og vi har gensidigt besågt hinanden et par gange.

Dresden er for resten en kån by med mange smukke bygninger og en henrivende omegn, her er bl.a. også en henrivende maleriudstilling eller samling, eller rettere sagt i den kongelige Zvinger , demn omfatter ca. 2500 billeder fra beråmte mestre, og den sixtinske Madonna malet af Rafael, skal våre samlingens stårste sevårdighed og er erhvervet i 1754 for Dresdnergalleriet for en pris af 20.000 dukater.

Smukke parker er her også og den beråmte Grosser Garten. Det er mig en fornåjelse at gå rundt i haverne og se på alle de smukke blomster og tråer.

Efter mit tåj har jeg skrevet flere gange, uden at få svar, og jeg har nu til sidst erfaret, at Svenskeren havde sat det ud, og var rejst våk fra Berlin. Det var jo en nydelig en, men nu har jeg fået sedlen fra Svenskeren i Frankfurt am Main, efter et par kradse breve til ham. Nu har jeg sendt den til Berlin til pantelåneren, og jeg tånker mig at jeg snart får mit tåj sendene nu.

Den fårste maj var Aage her i Dresden, og vi fejrede så 1. maj her. Der var jo ingen " tog " som hjemme, så det blev jo ikke så festligt, men ellers var det nogenlunde stabilt alt sammen, i det mindste var der en udmårket stemning overalt i lokalerne, der var stårkt besat med politi, men det kom ingen steder til konflikt med politiet.

Om aftenen var jeg i Volkshaus, hvor der blev sunget af en sangforening og hvor der ellers var musik. Vi morede os meget godt begge to til Kl. 11å, så gik jeg med Aage ud på banegården og derfra hjem i lullen.

Nogle rigtig gode maj aviser har jeg også kåbt og sendt til Nic. Petersen og klubben. Gud ved hvad de tånker, jeg skriver aldrig noget til dem, nå jeg må se om det bliver bedre med tiden.

11. maj 1904
Ja nu har jeg fået mit tåj og nu kan jeg jo gå ud og småkke mig. 
Ja jeg har nu også våret i Lochswitz og hvad de hedder alle de Witzer, jeg kunne i begyndelsen ikke forstå, hvor alle de ende stavelser kommer fra, i Loschwitz - Blasewitz og så videre, men nu har jeg erfaret at de stammer fra slavernes tid , og at witz ganske simpelt på slavisk betyder dorf ( landsby ).
I Loswitz må man betale 2 Pf i told, når man vil over broen. Der er også en swebebahn, den fårste i sin art i verden, endvidere er der en Draht sailbahn, det er alt sammen interessant at se.
Der findes også et lille hus, hvor Schiller har boet i 1885 - 87, og hvor han har skrevet sin bog Don Carlos. Så er der en henrivende udsigt over Dresden og Elbdalen , det er det smukkeste jeg har set til dato af naturskånhed her i Loschwitz.

Nu har jeg jo våret 1 år våk hjemmefra. Meget har jeg jo set, og mange glåder har jeg haft, men også mange skuffelser, men livet er jo ikke andet.

Nu har jeg tånkt snart at rejse bort fra Dresden, ud i verden, hvem ved hvor.

Dresden d.1.6. 1904

Kåre Foråldre
Altså tidens fylde er kommen ! Pennen ligger allerede for foden af blåkhuset, jeg griber den med en digters begårlighed og begynder at male lås som om jeg var fådt med en pen i hånden. Om hvad ? jo, om min pinsetur og min fårste kårlighed. Der kom det sgu ud! Altså los kammerat, altså spyt i nåven og vis du kan håndtere penneskaftet , som var det en Valtzestok. -

Det er pinselårdag, der kommer en svend ud fra Håttig og Sohn, over 30 Mark har han fået udbetalt, han går hjem, tager sit diplomatsåt på, tår med toget til Meissen og spadserer som et ågte storstadsbarn gennem Meissen. - Hvor var han indtagende som han gik der, misundt af herrerne, men beundret af damerne, denne smukke unge mand med det glatte ansigt. Ja kåre foråldre, når I havde set eders sån, for ham var det , så ville I have sagt , som mange har gjort. "Gud ved hvad det fjols bilder sig ind."

Så kom jeg hen til Aage, han havde haft fest med sin logimutter, ja hvorover tror I, over en papirflip. Jeg ved ikke om han er farlig eller han havde våret fuld, men han havde sendt en papirflip til vask. Nu skal i håre, eller låse. På en gang ringer det på klokken, han lukker op og ind stormer hans vårtinde, med skråkken malet i ansigtet og angstens sved ruller i stride stråmme ned af hende ( eller også var det vaskevand , hun var nemlig i fård med at vaske ) -" Gud Larsen ! den ene flip svåmmer !"-"så -å ! svåmmer den ?" " Ja ovenpå," " Så er det måske en papirflip !"-" Gud, tror De virkelig, nu har jeg vasket så mange flipper, både for fine herrer og for arbejdere, men endnu har jeg aldrig set en flip svåmme !." Ja man oplever virkelig meget her i denne verden.
Nå nu slås de forbandede unger igen, og ud stormer mutter og efterlader en sådan så af vand, eller den omtalte sved, så man kunne anstille en hel vandpantomime med ildmenneske og gud ved hvad. Aage trådte jo også straks til at vaske gulv med lommetårklådet. -"Nå gamle dreng," sagde jeg til Aage, " i aften skal vi more os !" " Det er svårt hårt," sagde han, og så gik vi i seng.

Pinsemorgen åsregnede det. Ja der har man skandalen, klude på kroppen, penge i lommen, lyst til at more sig, og så skyller det ned.
Det kan man slå sig til druk aå. Nå fest måtte vi have, og Kl. 6 om morgenen var det opholdsvejr, men lad os ikke opholde os for långe herved.

Vi kom ud og sang og lavede en fest og duperede rakket. Så drak vi jo naturligvis et par bajere, men vi tårstede jo også "ganz kolossal "

Så kiggede vi, men bare kiggede på Meissens skånheder, altså damerne. Så var der noget der slog klik, om det var benene eller forstanden har jeg glemt, men vi gik hjem.
Alt det her er ingenting, ikke en gang vård at ofre papir på, men nu kommer det, vi springer alt over og går lige til sagen.

Det er anden pinsedags aften, vi sidder gemytligt bånket omkring en Månchner bier, Aage og jeg, i restaurant Zum Goldenen Weintraube.
På en gang kommer hun ind ad dåren, ind i salen, hvem ! min fårste kårlighed ! Hvor var hun henrivende det såde lille våsen, engel er alt for mildt et udtryk for en sådan henrivende skabning, og det fårste jeg gjorde, var at vende mig om til Aage og sige :" der skal du fanden taå mig se lammekyd." Så nu danser hun, Aage danser med hende, lykkelige mand, der kan svinge en sådan engel i en balsal for en 5 åre. Men hvad sker, Kl. 10 går hun hjem. Til alle hendes andre dyder kommer, at hun er anståndig. Tånke sig at gå hjem fra bal Kl. 10 om aftenen, der må håre en kolossal karakterstyrke dertil.

Så den nåste dag måder vi hende lige foran broen over Elben. Det himmelske våsen, hun er barnepige ! -"Aage! Der kommer hun," -" hvem for fanden ?"-" Ser du hende ikke ?"-"Nå, ikke andet end hende" - "Nå, se Aage, nu glatter hun ungen i ansigtet, nå tåjet ! kan du da ikke se hvor henrivende hun er som hun går der, svar mig dog ?" - " Jeg har sgu da set bedre tåse end hende," - " Fy Aage, hvor kan du tale således, det er min fårste kårlighed," Ja med guds hjålp og Vorherres vilje og så med en lille smule håndkraft, så bliver det ikke den sidste, tånker jeg Ja Aage , du kan sagtens tale således, for du elsker den bredrump - nå den velskabte . Så sagde han ingenting, og det gjorde jeg heller ikke, men så sagde jeg: " Du Aage skal vi gå efter hende ?" -" Har du lyst til at rende efter hende så vårsgo, men jeg går i det mindste ikke med, det er da også det dummeste man kan gåre, at rende efter en tås, de tror bare man er forelsket". - " Ja men hun er da også såd, ikke sandt - pyt ! - Du Aage, nu vender hun sig om og kigger efter mig," - " Det er sgu da ikke efter dig din torsk, det er efter ham den anden stodder der, hun er jo skelåjet og så er det måske hendes egen unge hun kårer med." - Fra det åjeblik sagde jeg ikke mere til Aage, han er for hård.

Onsdag morgen Kl. 4 tog jeg fårst fra Meissen, men nu skal I håre. Da jeg havde våret på arbejde og var kommet i seng, sov jeg, ja det var nu ikke så mårkeligt, men det var en tung urolig såvn, som kun en forelsket kan sove. Jeg dråmte jeg var gift ( oh lykkelige skåbne ) med barnepigen. 

Ja undskyld at jeg afbryder et åjeblik, men jeg har fået åje på sådan en satans såd tjenestepige på den anden side af gaden, så nu gik hun våk fra vinduet. 

Altså vi kom til, at jeg var gift med barnepigen, og det er morgen, hun kommer ind med kaffe til mig, jeg springer op ad sengen, springer hende om halsen og trykker et rigtigt morgenkys på hendes rosenråde lille mund. ( Det må have våret lige i hvedebrådsdagene. ) åh ! men pludselig hårer jeg sådant et ganske lille hvin og en stemme der siger, men gud lille Olsen, de er virkelig alt for venlig i dag, jeg havde jo når tabt deres kaffe ! - Så havde jeg dålen spilleme kysset min logimutter. Det var igen lammekyd, men det havde hångt for långe og det kan nok våre, at jeg kom hen og fik vasket mulen i en fart, da madammen var ude af dåren, men hun er så taknemmelig, det gamle liv, så hun har vasket 2 skjorter gratis i denne uge.
Ja ! den kårlighed.

Se det var min fårste kårlighed, men nu kan jeg bedre lide Mary. Nå, Mary kender I jo ikke, og nu kan I også tro hvad I vil, om det jeg har skrevet, men det er i det mindste lågn noget af det, men jeg har lårt det af fader, for han spurgte altid, om ikke vi kunne stikke en lille lågn o.s.v. Nu tånker de vel derhjemme, at jeg var fuld da jeg skrev brevet, men det var såmånd ikke andet end fantasifuldt eller kårlighedsfuldt eller også fuld af narrestreger .

Min anden valzetur 1904

Den 5. 7.04 tog vi ( en Tysker ved navn Karl Rath Aage og jeg ) af sted fra Dresden til Wehlen. Det var en ualmindelig smuk tur, for hver gang Elben gjorde en båjning viste der sig et nyt henrivende landskab.

Fra Wehlen tog vi så ind i det Sachsishe Schweiz , ja jeg vil ikke våre i stand til at beskrive denne tur som den var det vård, men jeg kan roligt sige, at det var det smukkeste jeg har set til dato. 

Vi gik fårst gennem Utterwalder Grund. Det er et henrivende smukt landskab, tråerne ligge våltede fra den ene fjeld våg til den anden, ikke spor af fuglesang er der at håre her i dette romantiske landskab. Nå, herfra går turen videre over Basteibråcke, en bro der er bygget helt oppe mellem bjergene og hele landskabet.
Nedenunder har vi Elben, med de mange tåmmerflåder der flyder hele vejen til Hamborg . Derfra går vi videre til de såkaldte Schwedenlåcher ( Svenskehullerne ), der har deres navn fra trediveårskrigen.
Det er en våldig gang mellem bjergvåggene, mange steder er der helt bålgmårkt, så tåt ligger de til hinanden.
Hele denne tur varer i det uendelige synes man, men uendeligheden kommer man da også ud af.

Så videre til Amselfald, et kunstigt anlagt vandfald, og til sidst endte vi i Hohnstein, hvor vi besluttede at overnatte.

6. juli 1904
Vi gik videre gennem det Sachiche og båmische Schweiz . På turen kom vi bl.a. til Kuhstall, kostalden, som også har sit navn fra trediveårs krigen, idet beboerne gemte deres kvåg her i bjergene af frygt for Svenskerne. 

Så kravlede vi også igennem den såkaldte wolfschlucht, hvor der ikke var mere plads end at man måtte kravle på alle fire, og jeg fik mit tornyster ganske pånt skrabet på kanterne.

Nå, nu videre til Kleine und Grosse Winterberg. På kleine Winterberg , havde vi et lille eventyr, der var nemlig en hel del gamle kaner, som solgte blåbår, jordbår og målk til turisterne. 

Nu havde vi ikke fået noget at spise eller drikke hele dagen, fordi der kun er restaurationer og endda kun nogle ganske enkelte på hele turen, og de tager en betaling der er ganske skandalås. 

Nå, altså jeg havde tårst og gik derfor hen og kåbte et glas målk, så spurgte konen om jeg var på rejsen, javohl svarede jeg og så fik jeg et glas målk for 5 Pf. Så er der en kone der spårger om ikke mine rejsekammerater også vare tårstige, nå og enden bliver, at vi fik målk og blåbår, ja de delte endogså deres fattige stykker mad med os. Vi måtte så fortålle dem, hvor vi var fra og hvad vi var, vi spurgte dem så om hvor långe de havde våret her på Kleine Winterberg. Ach sagde de, vi er bleven gamle her, vi har våret her fra vi var små piger, men vi ved nok hvad det vil sige at gå på valsen, og nu begyndte den ene efter den anden at fortålle, hvad deres månd havde oplevet. Nå, til slut fik vi en formaning om at gå ud i verden og finde os en rig kone og så tage ned og besåge de gamle koner på Winterberg, tillige med vores rige kone. Efter at have fået et lykke på rejsen med på vejen skiltes vi fra de gamle koner, og da vi var kommet et stykke hen ad vejen stemmede vi i med en lystig sang.

Mellem store og lille Winterberg er der en platform, hvor det bedste ekko er i hele det Sachschiske Schweiz. Her råbte vi et våldigt adjå ! ud til de gamle koner, og bjergene gentog deres adjå en 5 - 6 gange, og måske ser man dette her aldrig mere.

Grosse Winterberg skal våre det håjeste punkt i det Sachische Schweiz, men udsigten er ikke så henrivende, som på Kleine Winterberg .

Nu gik det videre til Spandau o. s. v. og inden vi vidste et ord af det var vi i Herrenskretschen i Båhmen, hvor vi overnattede.

Her i Båhmen eller rettere i det båhmiske Schweiz, findes jo forbud mod alt muligt, men det mest karakteristiske er måske et der lyder : Das schleppen vom damenkleider ist bei 20 Kronen strafe verboden : Det er egentlig et ganske brillant forbud, det skulle blot indfåres nogle flere steder.

Vi overnattede i Herrenskretschen. Den nåste morgen tog vi så til Tetschen -Bodenbach, det var også en smuk tur langs Elben.
Her i Bodenbach blev egentlig hele rejseruten lavet om, begrundet på, at Tyskeren fik sat så meget skråk i livet om Tscheckerne, at han ikke havde spor lyst til at tage derhen, hvor vi fårst havde bestemt nemlig til Prag. Nå, lidt efter lidt slog vi os til tåls med ikke at komme derhen og vi tog så ad Carlsbad til. Fårst kom vi til Aussig og Teplitz - sxhånan. Teplitz er et badested.
Her håvede vi den fårste underståttelse af det åstrigske forbund, underståttelsen bestod i en Krone og frit natherberg. Vi sov morderligt stabilt i et flot vårelse med skrivebord og diverse andre sager.

9. juli
Vi tog videre gennem de to kul -bjergvårks -byer Dux og Brux, det var en ganske interessant om ikke just kån tur. Overalt hele vejen steg våldige råg masser op af jorden og masser af steder bråndte jorden i store klare flammer. Jeg antager det er solen, der antånder disse udgravede kulgruber, da det ikke havde regnet i ca. 6 uger. ----

Her slutter dagbogen !

Dagbog